Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Kalvebod Brygge Vest II - lokalplan 551 med kommuneplantillæg, VVM og miljørapport
Oprettet:
5. maj 2016
Svarnummer:
4
Indsendt af
Thomas Fjelstrup Nielsen
Postnr.
1663
By
København V
Høringssvar
Rigtig fin overordnet plan med gode muligheder for grønne rum, opgradering af de trafikale forhold samt gode arkitektoniske værdier.
Et par problemer, lokalplanen grundet den yderligt forventede bløde trafik bør byde på løsninger af, er:
1) bredere fortov på Dybbeløsbro, så fodgængere ikke bevæger sig ud på cykelstien i retning mod Vesterbro.
2) fortov i begge retninger på Dybbølsbro, så fodgængere ikke benytter cykelstien i retning mod Kalvebod Brygge.
3) nye og bredere elevatorer til s-togsperronerne, da de eksisterende fungerer dårligt og er svære at komme ind i med barnevogn, og da der forventes flere brugere af stationen (i samarbejde med Bane Danmark)
Lokalplanen bør også bearbejde følgende:
1) IKEA får en massiv facade i gadeplan, hvilket bør brydes af vinduer med indkig eller evt. nicher og grønne elementer, så monotonien brydes - specielt vigtigt i siden mod Kalvebod Brygge. Renderingens bølgede facade er ikke tilstrækkelig, da facadens længde er monumental og dermed giver skalamæssige problemer med brugerens kropslige identificering i rummet.
2) Ang. det nye byrum på Dybbølsbro, skriver I på side 11, at "Bygningernes facader langs det nye byrum tænkes som delvis åbne facader med udadvendte funktioner." Dette skal stipuleres, ikke tænkes. Lokalplanen bliver retningsgivende for bygherre, hvorfor de SKAL holdes fast på de udadvendte funktioner, da disse ellers vil være i fare for at blive sparet bort.