Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Forældreindflydelse i ny institutionsstruktur
Oprettet:
27. januar 2011
Svarnummer:
17
Indsendt af
Susanne Viuf på vegne af forældrebestyrelsen fra den Integreret Institution Stjerneskuddet Vanløse Alle 39
Virksomhed / organisation
Den Integreret Institution Stjerneskuddet Vanløse Alle 39
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
Den Integreret Institution Stjerneskuddet Vanløse Alle 39 2720 Vanløse tlf. 38 71 15 35
Att. Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sekretariatet
Rådhuset
1599 København V
Mærke ”Høringssvar vedr. ”Rammer for forældreindflydelse”
Den 14. december 2010 har Købehavns Kommune sendt en høring ud omkring forældreindflydelse i en ny institutionsstruktur.
Forældrebestyrelsen fra Institutionen Stjerneskuddet i Vanløse har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Forældrebestyrelsen kan umiddelbart støtte op omkring de bemærkninger, som KFo (Københavns Forældre Organisation) har sendt til Københavns Kommune den 17. januar 2011.
Herudover har vi dog en række supplerende bemærkninger:
I det udsendte høringsmateriale er der lagt op til to modeller om sammensætning og valg til forældrebestyrelse og forældreråd. Forældre bestyrelsen skal imidlertid foreslå en tredje model, som giver mere ligeværdighed i repræsentationen. Det foreslås således, at forældrebestyrelserne sammensættes med en repræsentation af en klyngeleder, 3 pædagogiske ledere, 3 medarbejderrepræsentanter og en forældrerepræsentant fra hver institution.
Vi finder herudover, at det er uklart, hvordan informationsflowet mellem forældrebestyrelse og forældreråd skal foregå. Dette bør klargøres.
Vi finder endvidere, at planlægningen af lukkedage bør ligge hos forældrerådene, hvorefter disse kan koordineres i forældrebestyrelsen/af klyngelederen.
Herudover synes vi, at overordnede politikker f.eks. om børnemiljøvurderinger med rette kan henlægges til forældrebestyrelsen.
Endelig skal vi henstille til, at driftsbudgetterne kommer til at ligge i institutionerne.
Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at der kan være en fare ved, at ligge alt for meget kompetence hos forældrebestyrelserne, idet dette kan være med til at udvande de områder, som de lokale forældreråd skal være med til at behandle.
Dette kan medføre, at der ikke vil være interesse for at stille op til disse råd.
Endvidere mener vi, at pædagogiske principper og udarbejdelse af disse bør ligger ude i enhederne, da det er vigtigt at institutioner har deres eget særpræg og at mangfoldigheden for Københavns institutioner bibeholdes.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at indholdet omkring overgangsperiode, som fremgår under afsnittet ”Repræsentation og sammensætning i de kommunale klynger” er uklar.
På vegne af forældrebestyrelsen i Stjerneskuddet.
Susanne Viuf