Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2012-13
Oprettet:
29. august 2011
Svarnummer:
25
Indsendt af
Stina Nordsborg
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Vedr. ændringerne for Skolen ved Sundet / Lergravsparkens skole
Hermed en tilkendegivelse af, at jeg bakker op om høringssvaret fra Mette Frisk.
Af forvaltningens indstilling til ændring af skoledistrikterne fremgår fire principper efter hvilke ændringerne af skoledistrikterne bør være udfærdiget:
"Kapacitetsudnyttelse (økonomisk hensyn)
Børnenes trafiksikkerhed (sikkerhed)
Forældrenes forventninger (mindste indgreb)
Elevsammensætning (ønsket om mere afbalanceret elevsammensætning)"
Det er udmærkede principper, hvorfor det er helt mærkværdigt og meget kritisabelt, at de foreslåede ændringer for skoledistrikterne for Skolen ved Sundet / Lergravsparkens Skole tilsyneladende kun lever op til et enkelt af dem - at forbedre 'kapacitetsudnyttelsen'. Som forslaget ligger nu, vil det medføre dårligere trafiksikkerhed for de berørte børn, der flyttes til Lergravsparkens skole og 'mindre afbalanceret elevsammensætning', som det kaldes. Altså flere tosprogede på Lergravsparkens Skole og endnu færre på Skolen ved Sundet. Samtidig er det - for en stor gruppe forældre - et ret omfattende indgreb, hvis der tages hensyn til forældrenes forventninger.
Ift. det sidste punkt undrer det, at der tilsyneladende tages mere hensyn til et område med endnu ikke beboet nybyggeri (hvor der af gode grunde kun kan være meget begrænsede forældre-forventninger at tage hensyn til) , end til at eksisterende, velfungerende og sammenhængende lokalmiljø omkring Italiensvej. Hvad er forklaringen på det?
Jeg mener, at der er mange gode tanker bag skolepolitikken i København, jf. de fire principper. Hvis ændringerne levede op til principperne, og medførte blot enkelte forbedringer - f.eks. større trafiksikkerhed for børnene eller en bedre fordeling af ressourcestærke/ressourcesvage elever, så ville det være til at leve med. Det er desværre ikke tilfældet.