Høringssvar vedrørende Marmormolen II - lokalplan nr. 440

Oprettet: 3. september 2009
Svarnummer:
4

Indsendt af

Stefanie Høy Brink

Virksomhed / organisation

Københavns Bymuseum

Postnr.

1658

By

København V

Høringssvar

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V København d. 3. september 2009. Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegø-relse ”Marmormolen II”. Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte lokalplanforslag og har foretaget en gennemgang af sagen. Vi medgiver, at området indeholder store potentialer og udviklingsmulighe-der. Samtidig rummer området en unik del af Københavns historie, som derfor bør indarbejdes bedre i nærværende lokalplanforslag. Generelle kommentarer Lokalplanforslaget citerer, ligesom startredegørelsen, direkte fra arkitekter-nes projektbeskrivelse. En lokalplan skal vel forstås som rammen for et område, og ikke kun være gældende for et bestemt projekt. I stedet burde projektet formuleres i et klart og tydeligt sprog, så høringsparterne kan tage konkret stilling til forslaget. Ligeledes bør kulturhistorien ikke bruges som begrundelse for opførelsen eller udformning af bygninger, når der ikke er belæg for det. Hvis det virke-lig var ambitionen at respektere havnens historie, kunne man tage udgangs-punkt i de proportioner og højder, der findes i området. Nyt byggeri bør opføres med respekt for kulturarven og Frihavnens over 100 år lange histo-rie, som et samlet kulturmiljø. Området har tradition for, at arkitekterne tager udgangspunkt i områdets eksisterende bebyggelse. Dette er Redhav-nens vagtbygning og gitteret omkring Frihavnen eksempler på Ifølge miljøredegørelsen og lokalplanforslaget vil de fysiske skader, som anlægsarbejdet kan tilføre de kulturhistoriske værdier, være relativt besked-ne. I kontrast dertil står der umiddelbart efter, at udvidelsen vil slette den kulturhistorie, der er knyttet til udformningen og kajkanten. Dette kan næp-pe siges at være en beskeden skade. Ligeledes står der, at projektet ikke vil være i direkte konflikt med de kulturhistoriske bygninger på Langelinie, men den bevaringsværdige Toldvagt 5 fjernes, som følge af lokalplanen, og dette må siges at være i direkte konflikt med bygningen. Ligeledes har højhuset indirekte indflydelse på fyret. Et fyr er et pejlingsmærke og dette budskab går en smule tabt ved opførelsen af et højhus umiddelbart bag det. I det følgende vil de bevaringsværdier, vi mener findes i området, blive be-skrevet. Bevaringsværdier på Marmormolen Lods- og karantænestationen fra 1942-3 af arkitekt Th. Havning er udpe-get som bevaringsværdig i lokalplanforslaget og miljøredegørelsen. Lodser-ne var selvstændige næringsdrivende, som havde deres egne huse. Lodssta-tioner findes som regel kun i større havne, hvor lodserne holdt vagt. Lods-stationen ligger på selve havnen med frit udsyn til havet og havde derfor et tårn eller havkig, der kunne fungere som udkigspost. Lodsstationer af ældre dato var murede bygninger med skorsten. Begge disse karakteristika besid-der denne. I 1950’erne fik lodsstationen på Marmormolen installeret radar til brug for undervisning af navigatører. Lodsbygningens placering er meget vigtigt, da hele ideen er, at den skal ligge med frit udsyn til havet, således at vagten i tårnet kan overvåge farvandet. Denne lodsstation var også en ka-rantænestation. Derfor var der i stueetagen indrettet lægekonsultation og soverum og et kontor til karantænebetjente. Bygningen fortæller således flere forskellige historier om havnen. Denne bygning bevares i lokalplanfor-slaget. Den Ancherske Marmorforretning fortæller historien om Marmormolens og havnens industrielle fortid. Arkitekt Martin Borch tegnede marmorfor-retningen i 1895. Den er således den første industrivirksomhed i området og har givet molen navn. Den østlige del af huset er det eneste, der er tilba-ge og blev brugt til både værksteder og kontorer. Den Ancherske Marmor-forretningen er ikke udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. Det bør altid i et lokalplanforslag erkendes eksplicit, hvis bygninger er beva-ringsværdige, selvom de kan nedrives. Ved nedrivningen af denne bygning går en interessant kulturhistorisk fortælling om Marmormolen tabt. Bevaringsværdier på Langeliniekaj På spidsen af Langeliniekaj ligger en ældre toldvagtbygning – Toldvagt 5. Bygningen er fra 1894 og er opført af havnebygmesteren H.C.V. Møller og Vilhelm Dahlerup. Den er bygget i samme ølandsten som Langelinieskuret og toldvagten yderst på Redmolen. Toldvagten på Redmolen er lidt yngre – den blev bygget i 1916 af arkitekt Rosendahl Langballe. Toldvagtene på Langeliniekaj og på Redmolen er særegne, da de fleste vagt- og administra-tionsbygninger fra denne tid blev opført i røde sten. Toldvagt 5 blev indret-tet med ekstrabatterier til de nye pel fyr , som blev opført i 2001, da lede-molen blev fjernet. Toldvagt 5 for enden af Langeliniekaj er bevaringsvær-dig, da den sammen med toldvagtbygningen på Redmolen overfor, fortæller historien om vagtsystemet, der mødte skibene allerede ved indsejlingen til Frihavnen. Ydermere er de få tilbageværende vagtbygninger, der ligger spredt rundt på hele Nordhavn af stor kulturhistorisk betydning, da de bin-der området sammen, idet hele området udgør ét samlet kulturmiljø. Der står i lokalplanforslaget og miljøredegørelsen, at vagtbygningen er beva-ringsværdig, men på tegning 4 i lokalplanforslaget er den ikke aftegnet. Byg-ningen bør også være aftegnet på kortet som bevaringsværdig, selvom den kan nedrives (se ovenfor). Fyret fra 1894, som i dag står for enden af Langeliniekaj stod indtil 2002 for enden af ”Ledemolen”. Fyret hjalp, sammen med et fyr på Frihavnens bølgebryder, skibene, når de skulle sejle ind i Frihavnen. Fyret er et såkaldt havne- eller ledefyr. Havne- og ledefyr blev hovedsageligt opført efter hen-holdsvis 1850 og 1870 og havde til formål at lede skibene gennem smalle sejlrender eller når de skulle sejle ind i havnen. Fyret er også udpeget som bevaringsværdigt i lokalplanforslaget, men ikke på tegning 4. På Langeliniekaj ligger også det fredede Langelinieskur. Langelinieskuret er navnet på pakhuset langs Langeliniekajen. Det er et meget specielt bygge-ri, som er tegnet af arkitekterne J.V. Dahlerup og H.C.V. Møller. Da man anlagde Frihavnen i 1890’erne mistede københavnerne en promenade, der havde strakt sig fra Nordre Toldbod, rundt langs Kastellets voldgrav til Svanemøllebugten. Tabet af promenaden vakte en folkelig opstandelse og i stedet fik københavnerne østsiden af Frihavnens østmole. Man valgte at hæve promenaden, så københavnerne fik et flot skue ud over havneindlø-bet, men samtidig gav man mulighed for ekstra lagerplads til den nye fri-havn. Den ekstra lagerplads blev brugt til at opbevare skibsgods. På Lange-linieskuret findes en langsgående perron og under denne blev der anlagt halvanden meter brede forsænkede transportgange og således muliggjorde man, at varer hurtigt kunne transporteres rundt på små skinnevogne. Dette smarte transportsystem var forbundet med Dahlerups Pakhus I og Skur I på Frihavnens østmole. Langelinieskuret gennemgik sidst i 1990’erne en omfat-tende restaurering, som Jens Boldsens Tegnestue stod for. På promenaden over Langelinieskuret står det fredede Frihavnsgitter af Vilhelm Dahlerup. Da området blev betragtet som toldmæssigt udland, blev det demarkeret og adskilt fra resten af havnen med et gitter. Det første toldgitter blev tegnet af Vilhelm Dahlerup og kan ses på Langelinieskuret. Frihavnen, og dermed også gitteret, blev udvidet flere gange. Da Redhavns-området blev inddraget i 1915-16, blev der rejst et nyt gitter, som blev teg-net af frihavnens ingeniør Agerskou. Han var inspireret af Dahlerups gitter og opførte et nyt, der var en forenklet udgave af Dahlerups. Det nyeste git-ter er fra 1990’erne og er et moderne trådhegn, men udført med udgangs-punkt i Dahlerups oprindelige design. Det løber langs med Kalkbrænderi-havnsgade frem til Århusgade. Frihavnsgitteret er med til at understrege Frihavnen som ét samlet kulturmiljø, der til trods for sine talrige udvidelser stadig tager udgangspunkt i Frihavnens oprindelige karakter. I modsætning hertil lægger lokalplanforslaget op til en helt ny bygningsstil i Frihavnen og dette burde den stå ved, i stedet for at skrive at projektet er tilpasset hav-nemiljøet. Bevaringsværdier i hele Frihavnen I Københavns Havn finder man Danmarks længste strækninger af kajmure med granitbeklædning. Kajmurene er i høj grad bevaringsværdige, da disse viser, hvor stor økonomisk betydning Københavns Havn havde. De for-skellige kajer fortæller desuden, hvilke byggemetoder, der var karakteristisk for forskellige perioder af dansk havnebygning. Kajmuren langs østmolen er udført i beton med granitbeklædning. Under kajen løb en installationstunnel med porcelænsknopper, der på denne måde kunne føre den elektriske in-stallation rundt på havneområdet, så den ikke kom i vejen for maskiner og trafik. Den nordligste del af Langeliniekajen er udført som jernspuns med granitbeklædning. Langs Marmorkajens lille, nordlige molespids og på Tømmerkaj, som også ligger på Marmormolens nordside findes et velbeva-ret kajforløb. Ifølge lokalplanforslaget og miljøredegørelsen skal det bol-værk der demonteres genanvendes i området. Dette er bedre end at fjerne det fra området, men dog bør det understreges, at bevaringsværdien også ligger i den originale fysiske placering. Alle ovenstående bygninger og kulturhistoriske ”spor” bør, efter vores me-ning, udpeges som bevaringsværdige i lokalplanforslaget. Ét samlet kulturmiljø Hele Frihavnen bør anskues som ét samlet kulturmiljø. Det er således én samlet helhed, som er af stor kulturhistorisk betydning. I den anledning er Frihavnen også udpeget af Kulturarvsstyrelsen, som en af de syv danske erhvervshavne, som er undersøgt og beskrevet nærmere i ”Industrisamfun-dets Havne” . Kulturarvsstyrelsen begrunder valget med, at disse havne rummer særlige karakteristiske kulturmiljøer . Et kulturmiljø kan ikke bevares ved at lade en enkelt bygning stå, idet byg-ningen er del af en helhed, som udgøres af bygninger, anlæg, bolværker og andre jordfaste levn. Derfor er det vigtigt, at alle ovenstående elementer udpeges som bevaringsværdige i lokalplanen. Ifølge miljøredegørelsen vil de direkte virkninger på kulturhistorien være at Der fjernes en del kulturhistorie og der indsættes byggerier og anlæg af en betydelig større skala, end de eksisterende kulturhistorisk værdifulde anlæg. (side 130). Denne vur-dering er vi enige i, derfor virker det også forvirrende, når lokalplanforslaget skriver, at projektet tager hensyn til områdets historie og skaderne er relativt beskedne. Endvidere står der på miljøredegørelsens side 124, at Frihavnen – som samlet område – udgør ifølge Kulturarvsstyrelsen en kulturhistorisk vigtig helhed, der er sårbar over for delnedbrydninger eller fragmenteringer. Denne vurdering er vi eni-ge i og derfor bør dele af projektet genovervejes. Lokalplanforslaget Lokalplanforslaget er desværre flere steder utydeligt, hvilket er en følge af brug af netop citater fra projektbeskrivelserne. På side 9-10: Steven Holl Architects skriver om projektet: De to højhuse søger at gribe fat i områdets skala ved at bryde bygningerne ned i proportioner, der møder omgivelserne. På Langelinie er volumen nedbrudt i en række stablede kasser med et rombeformet grundplan. Kasserne er indbyrdes drejet omkring en lodret kerne og følger hver forskellige linier i området. Der er ikke noget overordnet symbol i formgivningen, men små detaljer peger på området og dets historie. Farvelægningen på de udhængende flader er f.eks. inspi-reret af havnens farverige containere, ligesom afskæring af soklen minder om stævnen på et skib. På marmormolen får bygningen et andet facadeudtryk og mønster, da dets størrel-se er nedbrudt og skulptureret af nogle høje indhug i bygningskroppen, der i udtryk mere henvender sig til byen. Hvad det vil sige, at to højhuse griber et områdets skala og hvordan brydes en bygning ned i proportioner, der møder sine omgivelser? Formulering som disse gør det vanskeligt at tage stilling til projektet. Vi synes, at det er vildledende at påstå, at bygningerne peger til området og dets historie. På billederne er det i hvert tilfælde svært at genkende Marmormolens fortid. Også på side 9: Dommerkomiteen udtalte om forslaget, at man blev overbevist af de kompakte tårnes enkelhed og ligefremhed, samtidig med at projektet er tilpasset havne-miljøet. Broen, der i udtryk er to broer, ”mødes som et håndtryk over havnen”. Efter vores opfattelse, er nærværende projekt ikke tilpasset havnemiljøet. Københavns Bymuseum kan ikke anbefale, at man fjerner eller indkapsler kajen eller udvider marmormolen for at give den en mere strømlinet afslutning (side 10). På side 11. Det er tanken at området skal opnå en stedsspecifik identitet, samtidig med at der tilføjes elementer af menneskelig skala i det store havnerum. Marmormolen har allerede en specifik identitet, som er helt særegen i Danmark. Den tidligere Frihavn har været en del af København i over 100 år, derfor kan ovenstå-ende ikke bruges som argument for udviklingen af Marmormolen. Mar-mormolen har i høj grad en identitet, som tilmed er menneskeskabt. Under-tegnede forstår ikke, hvad der menes med menneskelig skala. Højhuse På side 9 i lokalplanforslaget står der, at ambitionen var at skabe et ikonisk ”landmark” ved indsejlingen til København og derved understrege Københavns profil som en international storby. Et højhus understreger ikke nødvendigvis en profil, som international storby. Ovenstående er, i vores øjne, ikke et argument for at indføre højhuse i den størrelsesorden i Frihavnen. Desuden virker det fortsat ikke afklaret i miljøredegørelsen, hvorvidt Svanemølleværket gør, at man ikke kan åbne vinduerne på de øverste etager pga. forurening. Det er ærgerligt, at forvaltningen virker så forblændet af de arkitektoniske mulig-heder, at det skal ske på bekostning af havnens kulturhistorie. Det store højhus for enden af Langelinie vil formentlig medføre tilsvarende flere biler til Langeliniekaj. Dette bør undgås, således at Langelinie ikke bli-ver en trafikeret vej, men også fremover kan være et populært udflugtsfor-mål for københavnere, såvel som turister. Gang- og cykelbroen ATP Ejendomme ønsker en markant kontorbygning, hvor cyklister og fod-gængere via en bro kan bevæge sig fra Langelinie til Marmormolen. Umid-delbart er det vanskeligt at forestille sig, hvordan bygningen skal kunne håndtere Christaniacykler og lignende og ligeledes være en bygning med erhvervsfunktioner. Lange køer foran elevatorer er en af de problemstillin-ger, som ikke virker gennemtænkt i forslaget. Det lyder omsonst, hvis cykli-ster skal hoppe af cyklerne for at køre op i en elevator, cykle hen over bro-en, hoppe af cyklen igen og køre ned i en elevator. Dette lyder hverken ef-fektivt eller CO2-venligt. Vi har netop modtaget et udmærket oplæg til nye broer over Inderhavnen og kanaler, hvor både bredde på broerne og krave-ne til sammenhængen med de historiske omgivelser er meget præcis beskre-vet. Samme præcise beskrivelse og gennemførte overvejelser savnes i nær-værende lokalplanforslag. Hotellet på Marmormolen Det er forståeligt, at der i forbindelse med krydstogtsskibe ønskes et hotel i området. På side 6-7 i lokalplanforslaget: Hotelkomplekset er udformet med en ”base” i 2 til 3 etager, hvorfra tre tårnbygninger strækker sig mod himlen i varierende højde. Det høje-ste tårn er ca. 90 meter. Basen samler anlægget til et skulpturelt hele og formidler over-gangen fra tårnenes overordnede skala til nærområdets mere intime skala. Tårnenes sammensatte og varierede bygningskroppe sammenbindes af en differentieret rytmisk og lysreflekterende facadeudformning. Facadehuden, der møder pladsen, danner endvidere et rumligt filter mellem det offentlige og det private rum i form af arkader langs bygningens periferi. På de øverste etager af tårnene åbner facaden sig som en ekspressiv blomst, og danner taghaver og differentierede kig mod byen og vandet. Ovenstående citat er et glimrende eksempel på brugen af citater fra projekt-beskrivelsen, men startredegørelser og lokalplanforslag bør være konkrete i deres beskrivelser og ikke gøre brug af gådefulde formuleringer. Med venlig hilsen Stefanie Høy Brink Inger Wiene Stud. mag. Museumsinspektør Kbh Bymuseum Kbh Bymuseum etnologi@kff.kk.dk iwiene@kff.kk.dk 3328 4202 3328 4205

Få nyt om høringer

Abonnér