Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503
Oprettet:
25. september 2013
Svarnummer:
196
Indsendt af
Steen Høholt
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Jeg vil hermed gøre kraftig indsigelse mod følgende punkter i udkast til ny lokalplan for Lergravsvej, som er i den grad strider mod den gældende lokalplan 346.
1) En stigning af bebyggelsesprocenten fra 90 til 140. Det er helt uacceptabelt. Området er allerede ved at blive overbebygget ved Krimsvej, og nu starter man også fra den anden ende ved Strandlodsvej. Vi kan jo ikke få luft til sidst!
2) Bygningshøjderne. Den nuværende lokalplan foreskriver bygningshøjder på max. 17 m, svarende til 5 etager. Hold jer til det. Placér bygninger i samme længderetning som de eksisterende i Øresund Strandpark, da det vil give lys og luft, og udsigt til alle.
3) Fjernelse af den grønne kile
Den har altid indgået som et vigtigt element i den gældende lokalplan. Det har den, fordi den ER et vigtigt element, hvis man ønsker at bevare et bæredygtigt bymiljø, med plads til kreativ udfoldelse og trivsel for beboerne.
4) Placering af parkeringshuset
Rigtig dårlig valg at placere det ved en daginstitution, hvor børn gerne skulle kunne vokse op, uden hver dag at skulle indånde store mængder af bilos, og plages af støj og skyggegener fra en 12 m høj bygning. For ikke at tale om trafiksikkerheden, der virkelig vil blive sat på noget af en prøve, for de mange børn, der hver dag skal forbi for at komme til institutionen. Det kunne ikke være mere hensynsløst.
Mvh
Steen Høholt