Oprettet: 2. august 2016
Svarnummer:
21

Indsendt af

Simon Leth Nielsen

Postnr.

2400

By

Købhenavn NV

Høringssvar

Hvorfor gælder forskriften snævert for musikarrangementer og ikke andre støjende arrangementer i byen? Og er der planer om et tilsvarende forskrift for øvrige udendørs støjende arrangementer? Det netop afholdte Copenhagen Historic Grand Prix støjer langt over 70dB ved nærmeste naboer, og det foregår mere eller mindre uafbrudt i 2 sammenhængende weekenddage, altså ca. 20 timers varighed. Selv bor jeg i en bolig ca. 400 meter fra banen (i luftlinje) og man kan dårligt føre en samtale i haven (som ellers normalt er helt fri for trafikstøj). Generne fra dette højlydte og langstrakte arrangement er langt større end generne fra de musikarrangementer, som også afvikles i området. Fx er der aldrig betydelige støjgener fra Ungdomshuset, som ellers ligger noget nærmere.