Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2012-13

Oprettet: 31. august 2011
Svarnummer:
36

Indsendt af

Sanne Lund, skolebestyrelsen på Kirsebærhavens skole

Virksomhed / organisation

Kirsebærhavens skole

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Skoledistriktsændringer 2012-13, høringssvar fra skolebestyrelsen på Kirsebærhavens skole I forbindelse med skoledistriktsændringerne i Valby, har Børne- og Ungdomsudvalget foreslået at skære skoledistriktet sådan, at de børn, der kommer til at bo på Grønttorvsgrunden, når den er blevet bebygget, skal høre til Lykkebo Skole i stedet for Vigerslev Allé Skole, der har pladsproblemer. Begrundelsen for at flytte rode 222 til Lykkebo Skole frem for til Kirsebærhavens skole angives at være: - at Lykkebo Skole har god plads til flere elever. - at valget af Lykkebo Skole frem for Kirsebærhavens skole er bedre mht. trafiksikkerheden, da skoleeleverne så kan undgå at skulle krydse Folehaven. Skolebestyrelsen på Kirsebærhavens skole er enig i, at det giver god mening at overflytte børnene fra Grønttorvsgrunden til en skole med god plads til dem. Vi mener dog ikke, at spørgsmålet om trafiksikkerhed er et godt argument for ikke at sende børnene til Kirsebærhavens skole. Der er allerede i dag børn, der hører til Kirsebærhavens skole, som skal krydse Folehaven på deres skolevej. Det sker ved fodgængerovergange samt via en gangbro over Folehaven. Vi vil meget nødigt, at Kirsebærhavens Skole fremover med baggrund i trafiksikkerhedsspørgsmål bliver fravalgt i forbindelse med distriktsændringer, bydelsprojekter eller anden udvikling, det kunne være givende for skolen at deltage i. Hvis det af Københavns Kommune vurderes, at en del af skolens nuværende eller fremtidige elever har en farlig skolevej, så håber vi, at det giver anledning til at overveje, hvordan trafikken i området kan afvikles på en måde, så skolebørnene får en mere sikker skolevej. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Kirsebærhavens skole