Høringssvar vedrørende Strategi for bynatur i København

Høringssvar vedr. Strategi for bynatur i København Jeg har brugt de sidste par år på at følge, forstå og identificere de alvorligste problemer for byens natur, med fokus på byens vejtræer. I den forbindelse har jeg talt med alt fra entreprenører, arbejdsmænd og projektledere, til biologer og parkforvaltere. Følgende er punkter, der kritisk trænger til at blive adresseret. Hvis det har interesse, står jeg gerne til rådighed for uddybelse. TRÆER VED GADER OG VEJE Vejtræer bør have værn mod trafikken, i form af jern. Barkskaden på et påkørt træ, er et åbent sår, og en invitation til råd og svamp, der på sigt betyder at store dele af træet går ud, taber grene, og efterfølgende må fældes. En bilist vil i højere grad vogte sig for jern, end træ, når der navigeres. Forbillede: Frederiksberg. (Vedhæftet eksempel fra Paris, foto A) Vejvæsen må ophøre med at asfaltere helt op til stammen, det får træet til at gå ud. En bedre dialog med parkforvaltningen er ønskelig. (Vedhæftet 2 fotos fra Nørre Voldgade, B & C) Vejvæsen må i planlægningsfasen indskærpes (forpligtes til) at bevare eksisterende og indtænke nye træer. (Vedhæftet foto af 80 år gamle lindetræer hugget unødigt ned, på Tagensvej i forbindelse med projekt “Bedre Bus”, foto D) Vejsalt er den store dræber. Der skal afsættes midler til afskærmning af vejtræer mod salt, og allerhelst findes et alternativ (se under Træpolitik/Berlin). Det haster. (Vedhæftet foto af saltskadede træer på Sankt Hans Torv, foto E)(Vedhæftet foto skridsikkert, tilsneet fortorv i Berlin, foto F) Beskadigelse af offentlige træer skal straffes. Vi ser utallige eksempler på, at byens træer påkøres og skades, uden at det har nogen konsekvens. Byen bør sende et klart signal om, at træernes sundhedstilstand tages alvorligt. (Eksempel: lastvogn tager cykelstien, og smadrer et stort træ, der efterfølgende angribes af skimmelsvamp, og står med åbent sår i 6 uger, før det beskæres. Det havde ingen konsekvens. Beskrevet her: redbyenstraeer.blogspot.dk/2015/02/pris-check.html ) BYGGE OG ANLÆG Ved anlægsarbejde og byggeri bør der instrueres i hvordan træerne beskyttes. Drypzonen (området lige under kronen) skal være fri, og der må ikke lænes ting op ad stammen. Lige nu er der ikke fastlagt særlige regler, og de entreprenører jeg har talt med, er frustrerede over at den ene bruger mængder af energi på at bevare og beskytte træer på byggepladser, blot for at se dem fældet når den næste tager over. Klare regler og håndhævelse deraf, efterlyses. (Vedhæftet foto af skånet træ ved Rigshospitalet byggeri, og foto af ubeskyttet træ på byggeplads, foto G og H) Ved kommunale projekter, bør det betinges, at eksisterende bevaringsværdige træer i videst mulige omfang tænkes ind i oplægget fra start, og ikke blot erstattes. Også selvom det er en meromkostning. Private skal ikke uden særlig tilladelse kunne fælde gamle træer i byen, for at lave ex. parkeringspladser. Det kan forhindres ved at træer i langt højere grad nævnes i lokalplaner og byplanvedtægter. Forbillede: Frederiksberg. Se under Træpolitik. Amsterdam har i samarbejde med parkfolk udviklet en særlig belægning til cykelstier, der er som en drøm at køre på, og samtidig skånsom mod træernes rødder. Ligesom den er mere fleksibel og mindre porøs end almindelig asfalt. (kontakt til relevante personer kan formidles)(vedhæftet hel- plus nærfoto af trævenlig belægning fra Amsterdam, foto I og J) BYPLANLÆGNING Der skal være en forståelse for at “åndehuller”, lommer mellem huse, og evt. offentligt utilgængelige, grønne områder (som børnehaver og genbrugsstation, og en ubebygget grund mellem to huse), ikke er uudnyttede arealer. Byens Udvikling er hurtig til at se disse steder som udviklingsmodne, fordi de ikke anerkender deres store værdi og betydning for borgerne. Åndehuller er belægningsfri zoner, hvor træer og natur får lov at blive stående. Deres funktion er blandt andet at nedbringe temperaturen, bevare biodiversitet, aflede regnvand, rense luften og jorden, fange skadelige partikler fra trafik, dæmpe støj og skabe ro og livskvalitet for borgerne. (Vedhæftet aktuelt eksempel på et truet åndehul i Nansensgade, foto K) Bydele burde opdeles i zoner, hvor bydele med meget lidt natur, skal behandles ekstra nænsomt når man planlægger. Der burde være en bundgrænse for natur pr. m2. Kommunen har selv foretaget opmålinger i 2009, og har dermed allerede overblik over de mest udsatte områder. (Vedhæftet måltal af natur i m2, pr bydel, foto L) VÆRDISÆTTELSE/ANERKENDELSE AF VÆRDI Træer skal værdisættes, og deres mange kvaliteter anerkendes. Der eksisterer retningslinier, og inspiration at hente i følgende: Center for Urban Forest Research, New York City, analyse og værdisætning af bytræer (April 2007): http://www.fs.fed.us/psw/programs/uesd/uep/products/2/psw_cufr687_NYC_MFRA.pdf Og fra nationalarkiverne i UK, CABE, Benefits of Urban Trees: http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20110118095356/http://www.cabe.org.uk/files/benefits-of-urban-trees.pdf The National Archives (UK) Does money grow on trees? (publikation downloades her): http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20110118095356/http://www.cabe.org.uk/publications/does-money-grow-on-trees Blandt andet skal værdien af træers evne til at filtrere partikler på stærkt forurenede strækninger anerkendes, og indgå i planlægningen. Gamle, levedygtige vejtræer på strækninger der ex. overstiger grænseværdierne for luftforurening, burde under ingen omstændigheder overvejes fældet. Det skete på Tagensvej med projekt “Bedre Bus”, og kunne være undgået med et bedre overblik, og en anerkendelse af hvilken uerstattelig funktion træerne havde netop der. (Se foto D) MÅLESTOK FOR ERSTATNING AF TRÆER Målestok 1:1 er ugyldig. Hvis der tales om at erstatte et rask træ, bør det i højere grad være i løvmasse/krone m2. Et hundrede år gammelt træ er ikke det samme som en kvist. Ikke for vores livs- og luftkvalitet, og ikke for biodiversitet og dyreliv. En anden grund til at 1:1 er ugyldig: Nyplantede vejtræer har meget ringe overlevelsesmuligheder. De har dårligere vækstbetingelser end dem der blev plantet for bare 30 år siden, jorden er mere komprimeret og fyldt med kabler, fibre og rør, og træerne saltes og påkøres før de når at udvikle modstandskraft. (Vedhæftet foto af udpint erstatningstræ på Ny Nørreport Station, præcis på det sted, hvor man fældede et sundt træ, der selv efter at det blev fældet, ikke ville dø, foto M og N) Raske bytræer er uerstattelige og burde ikke fældes. Under nogen omstændigheder. Foreløbige erfaringer viser at der ikke kommer til at vokse store træer på samme sted igen. Kommunen bør sætte alt ind på at værne om den kæmpe investering de eksisterende bytræer udgør. Lige nu er der ikke afsat midler til at værne om de voksne vejtræer, man prioriterer med det begrænsede budget at få de nyplantede til at overleve de første år. OVERBLIK Der skal være et sted hvor alle informationer om byens træer samles, og hver gang et træ berøres af planer, skal det godkendes fra dette sted. Alle byens træer skal kortlægges, så man ved præcis hvilke der berøres ved anlægsarbejde og gerne: bør tænkes ind nye projekter. Det er også vigtigt at vide hvor mange der fældes, og hvorfor. Netop for at vide hvordan vi forebygger det uerstattelige men ofte undgåelige trætab. ÆNDREDE KRITERIER Kriterier for hvad man vurderer som bevaringsværdigt træ bør revideres. Gældende regler for et bevaringsværdigt træ, hedder bl.a. at kraftig kronereduktion ikke godtages. Men hvis en kraftig kronebeskæring er nok til at et gammelt træ overlever, bør det indgå som mulighed. Den måde man behandler gadetræerne på i dag, gør at de færreste lever op til nuværende kriterier for bevaringsværdige træer. Ny formulering af kriterier for bevaringsværdige træer bør også indeholde input fra biologer, der blandt andet fremhæver døde dele på et træ (i den udstrækning de ikke udgør personfare), som nyttige for dyreliv og biodiversiteten. København bør have flere trækyndige involveret i byens drift. Som et supplement til landskabsarkitekt uddannede, bør der også være en høj andel af biologer og forstkandidater. Når et træ skal vurderes som bevaringsværdigt, bør det som krav inspiceres af en biolog eller en forstkandidat. Alle træer bør have en sundhedsattest, og som et minimum burde intet træ i byen kunne fældes uden en sådan. Træer skal kunne fredes. TRÆPOLITIK Københavns Kommune bør have en træpolitik. Forbilleder: Frederiksberg, Malmö, Berlin. På Frederiksberg er det ganske enkelt forbudt, også på privat grund, at fælde et træ der er over 25 år gammelt, uden kommunens tilladelse. Malmö: Trädplan för Malmö 2005: http://malmo.se/download/18.7de6400c149d2490efb90a48/1417528860967/Tradplanwebb.pdf I hovedtræk oversat her: http://redbyenstraeer.blogspot.dk/2014/02/malmos-trplan.html Berlin er jo en liga for sig. De har kortlagt, arts- og aldersbestemt hvert et bytræ, der er nummereret, og bliver inspiceret med 18 måneders mellemrum. Fældes et uden tilladelse, eller salter en grundejer, vanker der massive bøder. I Berlin har vej- og parkvæsen også i fællesskab udviklet et alternativ til salt, som de er villige til at fortælle mere om. (kontakt kan formidles, hvis I ikke allerede har den) Hvis I kan bruge det til noget, har jeg opbygget et arkiv af observationer og fotos fra andre europæiske storbyer, med inspiration til praktiske løsninger for træer og bynatur. Tak for et tiltrængt fokus på byens natur. Med venlig hilsen Sandra Høj Red Byens Træer Facebook: https://www.facebook.com/RedByensTraeer Blog: http://redbyenstraeer.blogspot.dk/