Høringssvar vedrørende Københavns Kommunes vandhandleplan

Høringssvar til "Den blå by", vandhandleplan for Køben-havns kommune, del 1 - Overfladevand - og del 2 - Grund-vand. I år 2000 blev EU's vandrammedirektiv vedtaget, og det pålægger medlemslandene at skabe et vandmiljø af god kvalitet. For den nuværende rammeperiode blev de danske statslige vandplaner vedtaget i december 2011 og pålægger kommunerne, herunder Københavns kommune, at udarbejde handleplaner i forhold til de krav de som staten pålægger dem. Det er denne handleplan, der er i høring. Herudover sender Københavns kommune også sine egne visioner for vandmiljøet i høring. Med hensyn til de statslige vandplaner, udsætter de en påkrævet restaurering af vandløb til 2016-2021. De kræver en mindre reduktion i udledning af fosfat til Utterslev Mose og Emdrup Sø og ud-sætter sørestaurering til næste planperiode. Til kystområder er kravet kun det indirekte, at der vil ske en reduktion af udledning fra søer og vandløb. Der er krav om reduktion af udledning fra 25 overløbsbygværker. Dette indgår allerede i kommunens spildevandsplan. DN København ønsker størst mulig reduktion, for at tilgodese den biologiske mangfoldighed i vandløbene og mindske udledning til Kalvebod Brygge, der er udpeget som Natura 2000 om-råde. Med hensyn til kravene i det statslige indsatsprogram, mener DN København, at det er helt uambitiøst at udsætte næsten al den påkrævede indsats til næste planperiode (2016- 2021). Både Danmarks salte - og ferske vande lider af store restaureringsefterslæb, på grund af tidli-gere udledning af store mængder af spildevand. Der er derfor al mulig grund til at komme i gang og ikke at udsætte. Den kommunale handleplan for visioner for vandområderne i København er straks mere spæn-dende læsning og kommunen skal roses for også at sende dette i høring. Helhedsplanen for restaurering af Harrestrup Å, er et projekt som DN København til fulde støt-ter. Der mangler jo mange detaljer, men fx bruges Damhusengen af mange brugergrupper og det-te kan komme i kambolage med både et åløb ned gennem engen og eventuelle vådområder. Sammen med genåbning af Grøndalsåen i Grøndalsparken udgør restaurering af Harrestrup Å et kvalitetsløft af disse rekreative områder, til glæde for Københavns borgere og øger den bio-logiske mangfoldighed. Dette støttes varmt af DN København. Genåbning af Lygte Å og Ladegårdsåen, er endnu på tegnebrættet, men DN København glæder sig over at der tilsyneladende er politisk vilje, og måske endnu vigtigere, stor Københavnsk opbakning, til at genåbne disse åer. DN København støtter til fulde det projekt forslag, Nørrebro Miljøpunkt har fremlagt mht. at grave Ladegårdsåen op på Åboulevarden. Indpasning i klimatilpasning og mere blåt og grønt i København støttes af DN København. Fjernelse af sediment i Fæstningskanalen og Søborghus Rende er den mest effektive sø-restaureringsmetode. Herunder bifalder DN København en omklassifisering af de kunstige kanaler på Amager og fæstningskanalen. I Utterslev Mose og Emdrup Sø vil man første år lave biomanipulation og året efter immobilisere fosfat. Hvilke erfaringer er der på længere sigt med immobilisering af Fosfat? Kommunen skriver selv at immobiliseringen, først kan ske året efter biomanipulationen, da sedimentet ikke må for-styrres, men hvad nu hvis man er nødt til at gentage biomanipulationen? Desuden forekommer det problematisk at bruge tid og ressourcer, hvis ikke også de omkring-liggende kommuner standser/nedsætter deres udledning til Utterslev Mose og Harrestrup Å. Selvom DN København har forståelse for, at det pga. de rammer Statens vandplan for 1. plan-periode udstikker ikke umiddelbart er muligt for KK for alvor at gøre noget ved den meget dår-lige tilstand af Utterslev Mose og andre dele af det nordlige recipientsystem, så er det overor-dentligt vigtigt, at denne periode bruges til at forberede en reel indsats i 2. planperiode (fra 2015). Dette inkludere bl.a.: (1) Indsamling af nødvendige, opdaterede data om Mosen tilstand. (2) Indsamling af viden om metoder - fx til fjernelse af sedimentet på Mosens bund - inklusive udgifter til samme. (3) Oprettelse af de nødvendige samarbejdsfora for at en tværkommnal indsats kan igangsæt-tes. (4) Kortlægning af finansiering af de nødvendige tiltag, da KK ikke kan forventes at finansiere udgifterne ifm omegnskommunernes forurening tilbage fra 70'erne og opstrømskommunerne ikke kan forventes at kunne finansiere de betydelige udgifter til omkloakering / LAR på kort sigt. DN deltager gerne aktivt i denne proces i samarbejde med KK og andre relevante interessenter. Endelig skal der gives ros for at finansieringen er på plads. Alt i alt en perspektivrig handleplan, og DN København glæder sig til samarbejdet i de kom-mende år omkring implementeringen. Del 2 - Grundvand Den Statslige del omhandler kun de retningslinjer som kommunen skal følge, og er i princippet en omskrivning af allerede eksisterende regler. Vandhandleplanen for Københavns Kommune er i store træk en lettere omskrivning af grund-vandsplanen 2005. Indsatsen fokuserer især på 3 områder som dog ikke er særligt nye: (1) Udnyttelse af lokale vandressourcer til forskellige formål som kølevand, oplagring af varme og kulde og lokal brug af grundvand til toiletskyl og vask. (2)Nedsivning af regnvand til en forøgelse af grundvandsdannelsen. Dette har kommunen sat-set på gennem flere år. Så der er intet nyt i dette. (3)En rensning af vand fra vejene før vandet nedsives. Dette er ikke ganske nyt, men det er nyt at det skrives ind i en plan. Grundvandsdelen mangler efter vores opfattelse mere konkrete planer med tilhørende økonomi som vi ser i vandplanerne for søer og åer. På vegne af DN København: Formand Rune Kjærgaard Lange Næstformand Erik Maagaard Jakobsen