Høringssvar vedrørende ”Lev stærkt hele livet”

LEV STÆRKT – HELE LIVET Denne umiddelbart positive programerklæring efterlader mig med to spørgsmål. 1) Er målgruppen i virkeligheden de unge, der har livet foran sig, og først om føje år bliver ældrepolitikkens direkte målgruppe? Jeg, der nærmer mig de 70 og således nærmer mig målgruppen, har levet og lever mit liv, som jeg nu har gjort det / gør det – og jeg føler ingen umiddelbar anledning til at overveje at leve det mere stærkt, end andre måtte mene det kunne leves! 2) LEV STÆRKT, DØ UNG er titlen på en roman af Willam Motley fra 1947. Altså fra en tid hvor, vi der nu er ældrepolitikkens målgruppe, var unge og friske. Bogens titel indgår i et berømt citat fra bogen: ”Lev stærkt, dø ung … … og bliv et smukt lig”. Måske ikke lige den allerbedste association til en ældrepolitik, der skal udmøntes i nu- og fremtidens spare- og effektiviseringstider! Derfor spørger jeg hvordan ældrepolitikkens overordnede budskab: LEV STÆRKT – HELE LIVET skal forstås? Forord/indledning med udvalgets underskrift I udkastet til forordet henvises til reformprogrammet ”Aktiv & Tryg – Hele Livet” fra 2011. Ved læsningen af dette meget velskrevne reformprogram åbenbares en række særdeles forpligtende mål og målsætninger for hvad kommunen vil nå i 2015. Jeg henviser i særdeleshed til programmets oversigt på side 28. Det undrer mig, at forslaget til Ældrepolitik 2015 – 2018 ikke helt konkret fortsætter dette reformprogram og derfor følger op på og opstiller konkrete mål og målsætninger i 2018 – samt naturligvis tilpasser mål og målsætninger til det forhold at der er gået 5 år siden reformprogrammet blev udviklet. Det mindste jeg ville have forventet var en opfølgning på hvor langt man nåede i 2014 i forhold til de konkrete mål! Reformprogrammet er godt, konkret og uden luftige ”selvfede” floskler som f.eks. ukastets henvisning til at København skulle være verdens bedste by at leve i. Hvis det ikke er ment luftigt, ikke er ment ”selvfedt” ville jeg forvente, at ”verdens bedste by at leve i” har ”verdens bedste ældreservice”! Intet mindre. Fremtiden – udfordringer og muligheder Der skrives, at ”Ældrepolitikken skal imødegå fremtidens udfordringer på ældreområdet”. Jeg og rigtig mange andre forstår ordet ”imødegå” som det stik modsatte af at ”imødekomme”. Når jeg imødegår noget, søger jeg at hindre noget i at ske, eller jeg gør indvending imod f.eks. en påstand, et udsagn, en kritik eller andet! Jeg forstår af sammenhængen, at meningen med udkastet til ny ældrepolitik er, at den ikke vil forhindre den beskrevne fremtidige udvikling i både antal, sygdomme, men at den tværtimod vil finde gode tidssvarende løsninger på denne udvikling. Dette kan synes en bagatel, men jeg lægger stor vægt på, at en politik fremstår klart og tydeligt – også fordi den jo skal oversættes til mange københavneres modersmål som f.eks. Engelsk, Somali, Urdu, Mandarin, Tyrkisk og Arabisk. (Jeg har for øvrigt søgt høringsforslaget på et af disse sprog – uden held !) Om sprog og formuleringer er klare og entydige kan f.eks. afprøves ved at lade en tolk oversætte teksten til f.eks. arabisk og så lade en anden tolk oversætte den arabiske oversættelse tilbage til dansk. Hvis de to danske tekster ikke i al væsentlighed ikke siger det samme, er der basis for at arbejde mere med den oprindelige tekst. Reformspor 5 Der skrives, at københavnerne skal opleve at få indbydende, nærende og økologisk mad i hjemmepleje og plejeboliger, som matcher ens behov. Dette kan jeg tilslutte mig, men vil forslå at ordet velsmagende indskrives og fremhæves i listen af forpligtende plusord, og ligeledes at det fremgår, at man i sine tilbud respekterer københavnernes forskellige kulturelle og religiøse ståsteder. Reformspor 7 Der skrives, at københavnerne skal opleve at pårørende får nemmere ved at koordinere sin hjælp med hjemmeplejen eller plejecenteret. I reformprogrammet fra 2010/11 er kommunen langt mere konkret. Her står ”Pårørende - inddragelse og dialog Pårørende har mange forskellige behov, som skal kortlægges. Centrale spørgsmål er: ■ Hvordan oplever pårørende i dag deres rolle i forbindelse med den pleje og omsorg, som Københavns Kommune yder til pårørende? ■ Hvilken rolle ønsker pårørende at spille i forbindelse med plejen? Hvor vil de gerne selv tage ansvar? Og hvor vil de gerne have, at kommunen i højere grad tager over? En analyse skal klæde kommunen på til at indrette indsatsen på en måde, som bedst muligt tager højde for pårørendes ønsker og behov. Herunder også københavnere, der står med særlige udfordringer, f.eks. voksne børn af ældre med etnisk minoritetsbaggrund. Københavns Kommune vil: ■ Iværksætte en analyse af det behov pårørende har for information og inddragelse. ■ Etablere en demensskole i samarbejde mellem byens demenscentre og sundhedshuse.” Jeg savner i udkastet til ny ældrepolitik en omtale af, at udkastets tekst i dette afsnit er baseret på analysen af de pårørendes behov og jeg savner en henvisning til erfaringerne med demensskolen. Afslutningsvis ønsker jeg kommunen og udvalget held og lykke med det fortsatte arbejde, og glæder mig til at læse den færdige politik og de til politikken hørende handleplaner for indsatsen i de kommende år. Med venlig hilsen