Høringssvar vedrørende Flæsketorvet – Betalingsparkering

Oprettet: 14. december 2015
Svarnummer:
104

Indsendt af

Oscar Can Yilmaz Jantzen

Virksomhed / organisation

Restaurant MANGAL

Postnr.

1711

By

Vesterbro

Høringssvar

Restaurant MANGAL er på det stærkeste modstander af, at Flæsketorvet bliver ændret til offentlig vej, og derved gør beboer parkering muligt. Vi mener, at løsningen, som er i brug på nuværende tidspunkt med to timers gratis parkering er ideel for de virksomheder og disses gæster - såvel som den generelle dagligdag i Flæsketorvet. Vi frygter at en ændring af dette, vil fører til store problemer for de virksomheder, der har til huse på Flæsketorvet - lige fra engrosvirksomheder til restaurationer. Hvis det bliver muligt at fx benytter beboerlicens, frygter vi at pladsen i særdeleshed i sommerferieperioden vil blive overbebyrdet med biler i uger i træk, og på den måde gøre det umuligt for dag til dag gæster i Kødbyen at parkere.  Har man befundet sig på Flæsketorvet en morgen, vil man vide at trafikken og parkering er under et stort pres, og det virker utopisk at tro at dagligdagen på Flæsketorvet kan bære, at pladserne vil blive optaget af beboere i området på forhånd eller i længere perioder af gangen. Dette vil lægge et endnu større pres på de virksomheder, som er afhængige af varelevering dagligt, hvis logistikken bliver yderligere besværliggjort end på nuværende tidspunkt. Yderligere har mange af restaurationerne arealer på parkeringspladserne, hvorpå der er udeservering. Hvis de bliver inddraget, vil det gøre et væsentligt indhug i både omsætning såvel som tiltrækningskraft, da vi i sommerhalvåret ikke vil kunne tilbyde et udeserveringsområde stort nok til at imødekomme efterspørgslen. Det vil samlet set betyde at det tilløbstykke som Kødbyen er kulturelt, vil blive reduceret, hvilket vil være katastrofalt for området og København generelt. Udover det rent logistiske og praktiske, mener vi også at en ændring til offentlig vej vil betyder, at man gør op med det fantastiske historie og energi, der er i Kødbyen. Hæderkronede firmaer som fx. Inco og Kongsbak har ligget i Kødbyen i en årrække, og disse vil med al sandsynlighed blive nødsaget til at flytte, hvilket vil være en stor skam, og i særdeleshed gøre op med den ånd, der er så kendetegnende for Flæsketorvet i dag, og som også har sikret stedet stor international bevågenhed. Blandingen mellem virksomheder og kultur er essentielt for Kødbyen, og skræmmer man først nævnte ud, vil mangler en stor del er nerven ved området. En anden væsentlig ting ved Flæsketorvet er fleksibiliteten i at man kan afholde koncerter eller det seneste succesfulde initiativ, Mad og Marked. Trækker man en så låst model som beboerparkering er ned over Kødbyen, vil man ikke blot umuliggøres disse tiltag, men også dræbe al lyst og intiativ til at forsøge at frembringe projekter som disse, hvilket igen vil være et stort tab for det kulturelle rum i København - og i øvrigt stride imorgen Københavns Kommunes ønske om at skabe et kulturelt rum. Der er blevet slidt i en lang årrække for at gøre Kødbyen til et særprægede og kulturelt område, og det er for alvor ved at betale sig nu, og Kødbyen er mere levende end nogensinde. Derfor er det mig ubegribeligt, at man har til intention at smadre alt dette hårde arbejde, som vi virksomhedsdrivende har været med til at skabe. Kødbyen er internationalt blevet et unikt område - at ødelægge det på det mest spændende tidspunkt, giver absolut ingen mening. Vh, Oscar Can Yilmaz Jantzen Medejer af Restaurant MANGAL, og mangeårige gæst i Kødbyen