Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Borgervænget II - lokalplan 460

Oprettet: 9. maj 2011
Svarnummer:
4

Indsendt af

ØSTERBRO LOKALRÅD Ulrik Danneskiold-Samsøe -Anet Burchard

Virksomhed / organisation

ØSTERBRO LOKALRÅD

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Høringssvar vedr. lokalplan om Borgervænget II - Østerbro Lokalråd ser med stor tilfredshed på København Kommunes forslag til Lokalplan for Borgervænget II.- og har særlig hæftet os ved prioriteringen om fællesanlæg som inviterer til et miljø med tryghed, renhed, noget at sidde på og noget at se på – det uanset, alder - økonomi – social status eller handicap. Østerbro Lokalråd ser positivt på anvendelse af området som fastlægges til helårsboliger, serviceerhverv, som kun må anvendes i bebyggelsens stueetage. Kulturhus og Kollektive anlæg er også prioriteret af Østerbro Lokalråd… - Og her vil Østerbro Lokalråd slå til lyd for, at nogle af bygningerne (eller bare en) bliver etableret og anvendt til seniorbofællesskab, hvor der er plads til privatliv men også til fællesskab – desuden kan det aflaste de nærliggende kolossalt store herskabslejligheder, der tit bebos af enlige ældre med begrænsede muligheder for at klare de huslige opgaver selv. De store lejligheder på Østerbro ville så i stedet være et kærkomment tilbud til unge børnefamilier. Østerbro Lokalråd lægger vægt på at bebyggelserne i Borgervænget bliver klimavenlige og energioptimerende for bl.a. solenergi – afløbsfaciliteter - affaldhåndtering samt indeklima. I forbindelse med tog og biltrafikstøj anbefaler Rådet at der bliver taget højde for at det indendørs støjniveau med let åbne vinduer ikke overstiger 46 dB fra biler og 52 dB fra jernbanetrafik i sove og opholdsrum. Især henvises til menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten og derfor bør vinduerne gøres så støjtætte som muligt. I forbindelse med muligheden for udnyttelse af solenergi anbefaler Østerbro Lokalråd bæredygtige elementer som solceller og solfangere der kan integreres i bygningernes syd- og sydvestlige facader. Østerbro Lokalråd ser positivt på, at kommende beboere i Borgervænget har nær adgang til grønne og rekreative områder, og imødeser den grønne Svanemøllecykelrute med stor forventning. Venlig hilsen Østerbro Lokalråds Trafikudvalg. Anet Burchard ff. Østerbro Lokalråd. Ulrik Danneskiold-Samsøe ff. Østerbro Lokalråds Trafikudvalg -