Høringssvar vedrørende Indskrænkning af nattilladelser på bevillingsområdet
Oprettet:
1. april 2016
Svarnummer:
16
Indsendt af
Nina Hein
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
Jeg bor på hjørnet af Ravnsborggade og Ravnsborg Tværgade med mine to børn. Jeg elsker Ravnsborggade med dens hyggelige vinbarer og cafeer, marskandisere og andre småerhverv. Synes det er skønt, at gaden på sommeraftener summer af liv og god stemning. Men i løbet af det sidste års tid er presset på gaden om aftenen og natten blevet markant større, og jeg frygter åbningen af den nye 'Cocks & Cows', som mit og min datters soveværelse vender lige ud til. De har plads til rigtig mange mennesker og et stort drinkskort. Jeg ved, at de har bevilling til kl. 5 i en eller flere af deres andre filialer, og kan ikke rigtig overskue konsekvenserne, hvis de også skulle få det i Ravnsborggade. Jeg håber virkelig, at der vil blive taget hensyn til, at kvarteret er hjem for en masse familier med børn, når de fremtidige bevillinger skal gives.