Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503
Oprettet:
22. september 2013
Svarnummer:
138
Indsendt af
Niels Henrik og Eva Pehrsson
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Til politikerne i Københavns Kommune.
Vi vil godt gøre indsigelse mod lokalplansforslag for Lergravsvej.
Vi er nogle af de første der flyttede ind i Øresund Strandpark og har til november boet her i 10 år. Vi har i alle årene set frem til det lovede parkeringshus, der skulle bygges som dispensation for at Skanska fik lov til at sløjfe den på dette tidspunkt planlagte parkeringskælder.
Nu ser vi at parkeringshuset skal have detailhandel på de nederste etager; dermed kan vi frygte at parkeringshuset, som var tiltænkt Øresund Strandparks beboere (ifølge tidligere nævnte dispensation), bliver et parkeringshus for folk på indkøb, samt strandgæster. Er der i lokalplanen taget højde for reserverede parkeringsbåse til Øresund Strandparks beboere, som ifølge planen skal være medfinancierende?
De nye beboere i Krimsvejs kvarteret, som er ved at blive opført med meget tæt bebyggelse, har dog været informeret om byggehøjder og byggeprocenter inden køb eller leje.
Vi føler os taget som gidsler hvis den nye lokalplan bliver vedtaget med en stigning på 50 % i bebyggelsesprocent i forhold til den gamle lokalplan. Vi synes det er urimeligt da vi tidligere er blevet stillet et smukt og sammenhængende byggeri i udsigt. Den tidligere plan med et vifteformet byggeri i max. 5 etager, der havde sammenhæng med Øresund strandpark, samt skabte lys, luft og udsyn til alle, har vi har set frem til skulle blive færdiggjort de sidste mange år.
Vi føler en stor afmagt over, at Skanska på denne måde kan få lov til at ændre et projekt så drastisk, endda så det generer deres eget tidligere færdiggjorte projekt så groft.
Vi vil opfordre politikerne i Københavns borgerrepræsentation til at tage beboerne i forsvar samt at lytte til de mange indlæg, som virkelig ligger folk på sinde.
Niels Henrik og Eva Pehrsson