Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 6. februar 2015
Svarnummer:
525

Indsendt af

Nicolas Schunck

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Høringssvar vedrørende ’Fremtidens fritidsinstitutioner’ Tagensbo skoledistrikt. Fra klynge Bi3, forældrerepræsentanter fra bestyrelsen Vi ønsker, at institutionerne Uglen, Ringetoften og Globen sammenlægges til et kommunalt fritidshjem tilhørende klynge Bi3. Dette for sikre fritidsområdet en stadig forankring i pædagogiske miljøer, der ikke kun har læringsmål, men andre sociale udfordringer for øje, fx • forankringen til det nære lokalmiljø • aktiviteter for udsatte børn og deres familier udenfor pasningstiden • fritidsaktiviteter udenfor fritidshjemmet Vi ser det som vigtigt at værne om børnenes fritid, som med Folkeskolereformen er under pres. En samling af fritidstilbuddene på Tagensbo skole vil udfordre den adskillelse på lang sigt og sætter meget velfungerende og anerkendte fritidshjem på spil på kort sigt. Vi mener, at miljøskiftet og de anderledes fællesskaber og roller end på skolen kommer børnene til gode. Samtidig ser vi nærhed og overskuelighed i forhold til antal børn som vigtige kriterier for den form for fritidsordning, vi ønsker. Selvom vi anerkender at KKFO’er på skoler kan have væsentlige styrker, ser vi ingen nødvendighed i at centralisere alle fritidsordninger efter den model. Samtidig ser vi klyngen som en struktur, der virksomt kan varetage og organisere de pædagogiske ressourcer mellem dagsinstitutioner og fritidshjem til gavn for børnenes og personales trivsel og udvikling. Forældrerepræsentanter for bestyrelsen for Bi3