Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Forældreindflydelse i ny institutionsstruktur
Oprettet:
27. januar 2011
Svarnummer:
20
Indsendt af
Morten Wischmann
Virksomhed / organisation
Daginstitutionen Bifrost
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
HØRING - Forældreindflydelse i ny institutionsstruktur
Svar fra daginstitutionen Bifrost
Indledningsvist vil vi gerne takke for muligheden for at blive hørt ved beslutninger af denne karakter.
Det udarbejdede forslag fra forvaltningen om forældreindflydelse i de nye klynger og enheder, virker til at være den rette løsning.
Overordnet set virker kompetencefordelingen mellem forældrebestyrelsen og forældrerådet helt fornuftig – og ikke mulig at ændre ved en høring, da den i høj grad er lovbestemt i dagtilbudsloven.
For hvad angår repræsentation og sammensætning i de kommunale klynger hælder den nuværende (eller er det tidligere?) bestyrelse i Bifrost til model 2, hvor alle enheder uanset størrelse har samme antal repræsentanter i den fælles forældrebestyrelse.
Helt konkret forestiller Bifrost sig, at den lokale repræsentant vælges i forældrerådet og vi venter spændt på yderligere information omkring fremtidige valg.
Vi ser gerne frem til en fortsat tæt kontakt og dermed mulighed for flere høringer om fremtidige beslutninger.
Mange hilsener
Bestyrelsen i Bifrost, Baldersgade 5, 2200 København N