Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Kalvebod Brygge Vest II - lokalplan 551 med kommuneplantillæg, VVM og miljørapport
Oprettet:
6. maj 2016
Svarnummer:
5
Indsendt af
Morten Stryhn
Postnr.
2450
By
København SV
Høringssvar
Jeg tilslutter mig hermed de mange andre københavnere, som allerede i dag betragter Dybbølsbro som en flaskehals for alle trafikanter.
I døgnets lyse timer er Dybbølsbro en irriterende del af mange trafikanters rute - cykelstierne er overfyldte, vejbanerne fyldt med biler og grundet dårlig planlægning kommer der kun få biler over når der er grønt, og fodgængerne går hvor de vil, da der kun er et smalt fortov på den ene side af vejen. Hvordan bliver det mon når der kommer endnu mere trafik med IKEA, ungdomsboliger, metrostation, mere byggeri på Havneholmen og et udvidet Fisketorv?
København er nød til at indtænke en ny og bredere Dybbølsbro til glæde for os alle og så også gentænke trafiklysene. Det virker for eksempel ugennemtænkt, når biler holder og venter i krydset ved Fisketorvet i flere sekunder mens cyklister kører ind i mellem bilerne. Tanken med at bilerne skal respektere cyklerne er god nok, men da bilerne skal lige ud kommer der ingen cykler i mellem dem og vejbanen. Herudover er der bilerne på Dybbølsbro, som skal dreje til højre mod Vasbygadeog spærrer for de biler, som skal ligeud til Fisketorvet eller til venstre mod Kalvebod Brygge - og som skaber kø helt ned til Vesterbrosiden. Vi er nød til at have flere baner til bilerne, bredere cykelstier og fortov på begge sider, så trafikken kan flyde nemmere til glæde for ALLE trafikanter. Og selvfølgelig til glæde for de nye byggerier!