Høringssvar vedrørende Flæsketorvet – Betalingsparkering

Oprettet: 7. december 2015
Svarnummer:
25

Indsendt af

Morten Kjær

Virksomhed / organisation

Greenify

Postnr.

1711

By

København V

Høringssvar

Langtidsparkering i Kødbyen?? Hold da op en vanvittig idé. Kødbyen er en turist attraktion og et levende eksempel på hvad diversitet og kreative kræfter kan skabe ud af et unikt historisk område. Flere tusinde mennesker har hver dag deres gang på området og sammen formår de alle at skabe en så unik energi at dette sted så absolut hører til en af Københavns største turistattraktioner. Både dag og aften - uge efter uge.. Og dét vil man dræbe for at give plads til langtidsparkering? Ødelægge Incos mulighed for at tilbyde parkering til deres kunder. Afholde pendlerne fra at benytte kontorhotellerne og tvinge dem ud af byen. Ødelægge turisterne og andre valfartendes mulighed for at besøge restauranterne og gallerierne? Og hvad med de mange erhvervsbesøgende der kommer til møde og skaber forretning? Afholde markederne, der hver weekend knokler for at skabe et fantastisk byrum for de lokale og besøgende, fra at benytte pladsen? Hvad med arrangementerne? Hvad tror i der sker, når dette tiltag markant ødelægger de lokale forretningsdrivendes muligheder for at skabe indtægt og omsætning? Hvor er Kødbyen så om 1-2 år? Tænk jer nu om! Mvh Morten