Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Bus-undersøgelse vedr. omlægning af bus 66 og 12 i udadgående retning i Rantzausgade
Oprettet:
25. december 2016
Svarnummer:
83
Indsendt af
Mikkel Gomard
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
Rute 4 er uden tvivl den bedste løsning. UDEN TVIVL!
At få busserne helt væk fra området og især de små veje omkring Rantzausgade, vil være det rigtige for området. De øvrige løsninger gør, at trafikken i området op mod Jagtvej fortsat er meget tung, så det virker på alle måder smartest, at have al busdriften på Åboulevarden. Også selvom der ikke kan etableres et nyt stoppested under cykelbroen.
Som beboer på Jesper Brochmands Gade ser jeg forskellige uhensigtsmæssige forhold forud for en evt. busdrift i min gade.
Bussen ville køre langs det grønne område, hvor folk sidder på bænke og hygger og hvor mange børn leger. Der rejser sig en kælkebakke fra cykelstien og ned imod gaden, som bruges flittigt om vinteren. Jeg har set kælkende børn der er endt helt ude på gaden! Der cykles og rulles ned ad bakken om sommeren.
Der ligger en børnehave med stor hente/bringe - aktivitet.
Jeg bor selv i stueetagen netop ved det foreslåede stoppested på Jesper Brochmands Gade og tanken om busdrift lige foran næsen er mildest talt lidt skræmmende.
Håber på en god løsning for området, de kælkende børn og min egen familie - naturligvis :)