Oprettet: 13. maj 2016
Svarnummer:
9

Indsendt af

Mette Viking

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Amager Fælled giver borgerne i en i øvrigt tætbebygget bydel mulighed for at nyde et lille stykke ægte natur, og området bliver som bekendt flittigt brugt sommer og vinter af børnefamilier, motionister, fugleinteresserede og andre naturelskere. De kultiverede grønne områder i Ørestad er fine, men kan IKKE erstatte naturen. Betonkanaler kan IKKE erstatte søer. At man nu "rydder op" i tilgroede områder på fælleden, er fint nok, det skaber forbedrede adgangsforhold, men en campingplads med tilhørende hytter, legeplads og hvad der ellers skal til af af faciliteter vil fortrænge dyr og fugle – og alle os, som knuselsker området. At gøre indhug i fælleden er uopretteligt. At gøre denne unikke grønne oase til en byggegrund er for mig at se en skandale. Jeg håber inderligt, er der endnu er mulighed for at ændre planerne, så der tages mere hensyn til os, der bor i området end til turister, der ønsker at campere nogle dage i cykelafstand til storbyen.