Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2018/19
Oprettet:
4. maj 2017
Svarnummer:
1
Indsendt af
Marie Ravnholt
Postnr.
2300
By
KBH S
Høringssvar
Kære beslutningstagere,
Jeg bor på Islands Brygge; et nabolag præget af sammenhold på tværs af gårde, alder og baggrund. Vi er et nabolag, hvor naboskab er venskab og hvor alle ungerne kender hinanden på tværs af de mange lokale aktiviteter takket være bl.a. et aktivt kulturhus, en skøn bemandet legeplads og ikke mindst et stærkt lokalsamfund fuld af engagement og initiativ. Netop derfor er det så utroligt ærgerligt - ja trælst! - at Islands Brygges skole ikke længere er for alle bryggebørn.
Man valgte for nogle år siden at skære Bryggen i to ned igennem Njalsgade og gjorde dermed en gruppe af børn 'geografisk uvelkomne' ved at sende dem til Amager Fælled skole. Det er rigtig ærgerligt!
Jeg har tre børn. Den ældste startede i skole sidste år og da vi boede på den 'falske side' af Njalsgade, stod han til at skulle forlade alle vennerne og starte alene i skole. Vi valgte derfor at flytte et par gader længere ind på Bryggen, så vi kom ind i det rigtige skoledistrikt. Det var en dyr beslutning, men jeg er ikke spor i tvivl om, at vi valgte rigtigt! Desværre er der mange, der ikke har det samme økonomiske råderum og derfor ikke bare kan flytte.
Derfor er min bøn til jer, når I nu igen skal se på skoledistrikterne: saml Bryggens børn på een skole, i ét fællesskab.
Lad vores skønne lokalsamfund være ét - lad børnene gå i skole sammen med deres kammerater og naboer.
De bedste hilsner,
Marie - en Bryggemor