Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Handlingsplan for vejstøj, Københavns Kommune 2013-2018
Oprettet:
27. august 2013
Svarnummer:
4
Indsendt af
Lars Rimfalk Jensen
Virksomhed / organisation
Amager Vest Lokaludvalg
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
SVAR FRA AMAGER VEST LOKALUDVALG VEDRØRENDE HAND-LINGSPLAN FOR VEJSTØJ 2013-2018
Amager Vest Lokaludvalg takker Center for Miljø for at blive inddraget i høringen om vejstøj i Københavns Kommune.
Handlingsplanen for håndtering af vejstøj i København Kommune er på samme tid meget spændende og skræmmende læsning.
Amager Vest Lokaludvalg påskønner at Københavns Kommune investerer i støjbekæmpelse af støjbelastede boliger og skoler og institutioner.
De mange sundhedsskadelige konsekvenser påvirkning af vejstøj indikerer vigtigheden af at dette problem opprioriteres. Den ufrivillige sundhedsskadelige situation beboerne og elever er i bør afhjælpes ved flere indsatser og eventuelt oplysningskampagner.
Lokaludvalget opfordrer Københavns Kommune til at samarbejde med lokaludvalg og Miljøpunkter til at brede kendskabet ud om konsekvenser og effekter af vejstøj og om hvilke muligheder der er for støtte som boligforening mfl.
Amager Vest Lokaludvalg finder det ærgerligt at man må gå på kompromis med målene for 2015. Vi opfordrer til at Københavns Kom-mune fremover afsætter midler nok til vejstøjbekæmpelse, så man kan opfylde målene for 2018.
Med venlig hilsen
Formand for Amager Vest Lokaludvalg
Lars Rimfalk Jensen