Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
14. januar 2015
Svarnummer:
43
Indsendt af
Katrine Houmøller
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Kære Politiker,
Da vi i sin tid valgte, at vores datter Dicte skulle gå i Krudtuglen var en af de største grunde netop den, at vi da kunne have hende blandt samme børn og voksne helt frem til hun fylder 10 år. Vi mener, at der er mange fordele forbundet med dette. Dels er det min klare overbevisning, at børnene har godt af at lege med og se børn i andre aldersgrupper. Dette ser jeg i praksis hver dag, når eksempelvis de store børn kommer på besøg i vuggestuen. Her leger Dicte blandt andet med en stor pige, som hun allerede kender fra vores gård. Det har de begge stor gavn af kan man tydeligt se. Dels betyder det, at vores børn, nu hvor Dicte har fået en lillebror, har muligheden for at være sammen en meget stor del af deres liv i institution.
Netop derfor valgt vi at finde en løsning, da det trak gevaldigt ud med pladsen i Krudtuglen. Dicte var 2 år og 2 måneder før der blev en plads til hende.
Men nu ser det måske ud til, at det alligevel ikke kan blive sådan. Og det gør mig både ked af det og fylder mig med bekymring, hvis det ender med at de små fritidshjem lukkes og det hele samles på et sted. Endda på samme areal som skolen, hvor vores børn allerede må tilbringe et øget antal timer.
Min bekymring går naturligvis på vegne af mine børn Dicte og Bertil, men også i høj grad på vegne af de børn, som måske i endnu mindre grad vil trives under de rammer, som der unægteligt må være et sted, hvor over 400 børn skal være samlet.
Vi havde desværre ikke mulighed for at deltage til aften ved demonstrationen, så jeg håber, at I vil lytte til vores bekymring her.
Med venlig hilsen Katrine