Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende VVM for opfyldninger og kanaler på Enghave Brygge
Oprettet:
14. marts 2014
Svarnummer:
13
Indsendt af
John F. Poulsen
Virksomhed / organisation
Bådelaug Havnestad
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Bådelaug Havnestad
c/o formand John Poulsen
Islands Brygge 75A 1.mf, 2300 København S
Til
Vand og VVM
Njalsgade 13
Postboks 449
2300 København S
København den 14 marts 2014
Indsigelse/høringssvar vedrørende Lokalplanforslag - med tilhørende kommuneplantilæg - for Enghave Brygge.
Bestyrelsen for Bådelaug Havnestad (den lille marina ved LO Huset) vil hermed gøre indsigelse mod lokalplanen.
Vore argumenter går primært på de følger, som lokalplanen medfører, når der sker et indhug
i havnearealet.
Vi har forstået, at der bygges en række øer, som kommer til at begrænse havnens vandgennemløb
Der vil kun blive 200 meter fra den yderste spids af Enghave Brygges nordø over til vores sydvestligste pæl !
Dette vækker bekymring angående vores yderbro, som risikerer at blive særdeles udfordret ved denne indsnævring, når der især ved højvande kan være kraftigt tryk på vandet.
Der vil også opstå et mere massivt tryk fra de bølger, som havnebusser og anden trafik danner, når de drøner forbi.
Pælene i vores yderbro står på 8-9 meter vand, og pælene rækker yderligere 4-5 meter ned i havnebunden. Konstruktionen er godkendt til den havn, som vi har nu, og vi betvivler, om den vil holde til de forhold, som lokalplanen vil medføre.
Derudover mener vi, at der vil opstå algevækst i de nye smalle kanaler nær Uniskrap-bygningen, når vandet i perioder står stille. Når der ind i mellem sker en gennemskylning, vil disse algevækster komme ud som store bræmmer !
Da vi allerede idag har store problemer med søgræs i vores havn frygter vi at algevæksten når der sker en gennemskyldning af de projekteret kanaler også vil samle sig i vores havn som følge de ændrede strømforhold. Hvilke vil medfører store lugtgener for beboerne i området.
Bådelaug Havnestad har 50 medlemmer.
På bestyrelsens vegne - venlig hilsen