Oprettet: 9. august 2016
Svarnummer:
88

Indsendt af

Jens Simonsen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Jeg forstår under ingen omstændigheder kommunen i denne sammenhæng. Egon Weidekamps destruktion af indre Nørrebro har altid været et skrækeksempel på, hvad kortsigtet betontankegang kan medføre og jeg troede, at den tid var ovre. Men nu er Carlsberg-grunden ved at være dækket af beton, elefantporten dækket og nu vil i gudhjælpemig også tillade at smadre Sundevedsgade-karreen. Sig mig engang - fatter I ikke, at et attraktivt bymiljø netop også udgøres af vores historiske arv?? Jeg er normal liberal til fingerspidserne, men har taget mig selv I at sige, at det for øjeblikket er storkapitalen, som styrer politiken på Københavns Rådhus. Bare se før nævnte Carlsberg. Bare se betonklodsen ved Langebro, som dækker en af Københavns ældste bygninger. Eller kig på Valby Idrætspark, hvor man har solgt et par fodboldbaner til Bauhaus, som bygger en kæmpe rædselsfuld betonkasse. Stop destruktionen af vores elskede København og slå jer løs med jeres beton i Nordhavnen.