Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
5. februar 2015
Svarnummer:
344
Indsendt af
Jennie Haworth
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Københavns Kommune
Det er med stor bekymring, at vi har modtaget Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole - et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket.
Vores søn går i dag på Fritidshjemmet Storegårdsvej, og det er ikke tilfældigt, at vi har valgt, at netop Storegårdsvej skal danne rammen om eftermiddagstimerne efter en lang skoledag. Vi har fået anbefalet Storegårdsvej af rigtige mange forældre, der har haft børn på fritidshjemmet. Samt Storegårdsvej har bare et rigtigt godt ry i nær området, så det var et oplagt første valg for os. Fritidshjemmet Storegårdsvej er ganske enkelt ét af de bedste fritidstilbud i København Kommune fordi:
• Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse, og de formår at se og møde det enkelte barn der hvor det er.
• Fritidshjemmet Storegårdsvej har igennem årene modtaget mange børn med særlige behov som af den ene eller anden grund ikke kunne trives i større rammer.
• Ledelsen er kompetent, personalegruppen er stabil og økonomien er sund.
• Legepladsen er en oase, som giver børnene mulighed for en positiv og udfordrende eftermiddag i inspirerende udenomsarealer.
• Institutionen har en passende størrelse, som gør, at børn, personale og forældre kender hinanden.
• Fritidshjemmet Storegårdsvej ligger en lille gåtur væk fra skolen, og turen og de nye rammer giver et kærkommet afbræk i børnenes hverdag.
• Fritidshjemmet Storegårdsvej er et klart førstevalg for mange engagerede og ressourcestærke forældre til børn på Korsager Skole.
Udsigten til, at vores barn fremover skal blive en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler på Korsager Skole er skræmmende, og det er en udvikling som vi for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Korsager Skole er utilstrækkelige og specielt udenomsarealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv. Vi frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker vi ikke at lægge barn til.
Vi vil gerne støtte op omkring Korsager Skole, men kun i det omfang, at skole og fritidstilbud kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Vi forudser, at mange fremadrettet vil vælge den lokale folkeskole fra, hvis vores børn gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse.
Vi mener derfor, at der er behov for lokale løsninger, som tager hensyn til, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud som passer bedst til vores børn. Vi vil således opfordre til, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset.
Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej!
Venlig hilsen
Jennie (mor til Nico 6 år)