Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen
Oprettet:
23. maj 2014
Svarnummer:
45
Indsendt af
Jamal Bakhteyar
Virksomhed / organisation
FMTL
Postnr.
2200
By
Kbh
Høringssvar
Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere hilser det velkomment, at BUFs forslag om organisering af modersmålsundervisning i København skoleår 2014-15 er sendt til høring.
I den forbindelse vil FMTL gerne fremhæve følgende:
• BUF har sendt forslag til høring med model 1 og model 2. Der er tilføjet model 3 af BUU under sin behandling af forslaget.
• 22 modersmålslærere har på et stort møde diskuteret forslagene fra BUF og BUU.
• FMTLS høringssvar er baseret på anbefalinger fra 3 arbejdsgrupper af 22 modersmålslærere.
Model 1
FMTL støtter ikke vedtagelse af model 1. Argumenter imod modellen kan læses i bilag 1.
Model 2
FMTL støtter vedtagelse af Model 2, som vil bevare den nuværende ordning og vil give flere elever mulighed for at deltage i MMU.
Argumenter for modellen kan læses i bilag 1.
Model 3
FMTL ser gode perspektiver i Model 3 og anbefaler derfor at Model 3 forsættes på de to heldagskoler Nørre Fælled og Tingbjerg. Der er stor tilslutning til modellen på de to skoler og det er også oplagt at model 3 afprøves på andre skoler, hvor der er opbakning lokalt.
FMTL anbefaler BUU at der politisk arbejdes for at gøre det muligt for andre skoler at bruge Model 3.
Argumenter for modellen kan læses i bilag 1.
FMTL vil gerne fremhæve at modersmålsundervisningstilbud skal gælde alle tosprogede elever i folkeskolen. Modersmålsundervisning burde også gælde for børnehaveklasse elever, efter at BHKL er blevet obligatorisk. Ved at melde eleven til modersmålsundervisning allerede i BHKL er der stor sandsynlighed, at eleven også vil modtage modersmålsundervisning i kommende klasser.
FMTL finder det uretfærdigt og uheldigt at der er københavnerbørn, som ikke få et tilbud, eller ikke kan forsætte modersmålsundervisning efter 5. klasse, fordi deres forældre ikke har råd til at betale. Både elever og forældre ville gerne, men deres finansiel situation tillader det ikke. FMTL håber at BUU vil genoverveje problematikken og ændre sin politik. FMTL stiller gerne op med oplæg til sådan en diskussion.
Med dette høringssvar håber FMTL, at Børne- og Ungdomsudvalg vil bruge lejligheden at gennemgå alle tiltag i forhold til tosprogsundervisningen heriblandt MMU og arbejde for en visionær og opkvalificeret udvikling på området til stor fordel for tosprogede elever og for København.
FMTL vil gerne samarbejde med BUU og BUF at videreudvikle tosprogsområdet i København.
Med venlig hilsen
Jamal Bakhteyar
Formand FMTL