Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503
Oprettet:
25. august 2013
Svarnummer:
10
Indsendt af
Helle Hauglund
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Skal vores parkeringsområde til at være en gennemkørsel??
Jeg bor på Lergravsvej 52.
Som Christina Rasmussen skriver, så leger vores børn i vores lille og fremfor alt åbne gård. De øver sig i at cykle og stå på rulleskøjter på vores p-plads, da der ikke er andre steder til det.
Lergravsvej udfor hvor vi bor er smal - ikke desto mindre er den allerede kraftigt befærdet i form af store lastbiler med vareleveringer (fra 6.30 - 8.30 - også lørdag) og hurtigt kørende biler til og fra Alfa Romeo værkstedet / forhandleren. Der tages ingen hensyn til at de færdes i et delvist boligområde.
Hvis vores p-område skal benyttes som gennemkørsel til nyt (og i øvrigt uhensigtsmæssigt byggeri da det blokerer for lys og udsigt fra noget af Øresundshave I og for det meste af Øresundshave II) boligområde, hvor er så sikkerheden for vores børn?
Med en åben gård lige ned til en ny vej, så er der i hvert fald ikke tænkt på vores børns sundhed, når man nu synes at de skal lege i smog og udstødningsgasser. ..
I bør genoverveje lokalplanen kraftigt!
I mine øjne ville området have allerbedst af at der kom et grønt område med en ordentlig legeplads (så fantastisk er Lergravsparkens legeplads ikke) med plads til både store og små børn. Det giver højest sandsynligt ikke den indtægt i kroner og ører, som I ønsker af området, men det vil øge interessen for børnefamilier for nybyggeriet på Lergravsvej, øresund Strandpark og i det helt nye på Øresundsvej og Krimsvej.
Med venlig hilsen en bekymret borger og mor