Høringssvar vedrørende Ophævelse af reguleringsplan Amerikavej
Oprettet:
25. marts 2017
Svarnummer:
2
Indsendt af
Hanne Bengaard
Virksomhed / organisation
Borger
Postnr.
1620
By
København V
Høringssvar
Det er en stor styrke at have blandede kvarterer, hvor der både er plads til arbejdspladser, kultur, fritid og boliger. Med denne plan og med planerne om at nedrive Slagtergårdene, som indeholder småerhverv, tømmer vi Vesterbro for mulighederne for de selvstændige, iværksættere osv. Vi skal holde fast i, at man både kan bo og arbejde på Vesterbro.
Samtidig er vi midt i en voldsom fortætning her på ydre Vesterbro med tusindvis af nye beboere i Carlsbergbyen. Vi mangler svømmehaller, fodboldbaner, grønne områder osv. Så længe dette ikke er på plads, har jeg svært ved at se, at der skal åbnes for endnu flere beboere, end dem, der allerede er på vej.
Derfor foreslår jeg at fastholde reguleringsplanen og udvikle området som erhverv.