Høringssvar vedrørende Ny Strandboulevarden

Vandreturen var interessant og vi så frem til borgermødet, hvor de to alternativer blev præsenteret. Det trykte materiale, som blev anvendt på væggen og på bordene, gav et godt indblik i plan A og Bs mulige udformning, plus nogle af fordelene og ulemperne. Desværre, blev vi hurtigt irriterede på den måde planerne blev præsenteret på. Både min kone og jeg lagde mærke til en subtil partiskhed i sprogbruget, som gik ud over plan A. Om det var bevidst eller ubevidst, kan jeg ikke sige noget om, men det kan gøre os lidt urolige når vi tænker på det videre forløb. Om plan A vil få en fair behandling eller om man vil, stille og roligt, forsøge at skubbe plan B frem. Muligvis fordi den er mere udfordrende og ser bedre ud på cv'et. Argumentet med at plan B giver mest sol og varme køber vi ikke helt. Det danske vejr og vinter halvåret begrænser solskinseksponeringen meget. Det er ren ønsketænkning, der forveksler København med Palermo. De fleste ejendomme har også fået deres egne, nuancerede gårdmiljøer, hvor der er mulighed for at nyde solen, når den er der, i ro, mag og læ. Her kan beboerne være sammen med folk de kender i deres ejendom. Gårdsaneringer, altaner m.m. er noget man har promoveret og støttet aktivt igennem mange år, men nu vil man have folkene ud af gårdene, som om de ikke længere betyder noget. Gårdene betyder faktisk ret meget for dem, der bor i karréerne f.eks. skønhed, nydelse, fred, stolthed, tid og penge. Hvis man har børn, betragter man gården som en sikkerhedszone eller "defensible space", væk fra gadens farer: bilister, cyklister, personer med skumle hensigter o.lign. I stedet for at lægge så meget tryk på at nyde ekspressoen i en strandstol på Strandboulevarden mens børnene leger idyllisk på det pæne nyslåede græs, kunne vi fokusere mere på at få mere natur - dyr, dufte, farver, frodighed osv - tilbage til vores del af byen: blandet beplantning ink. platantræer, verticale haver, fuglekasser, sommerfugle, bier, you name it. De små bybørn kan selvfølgelig få en legeplads eller to, men de ved dårligt nok, hvordan en bænkebider eller gærdesmutte ser ud. Naturen er også en berigende verden af oplevelser, som børn elsker. Modullegepladser har en vis anvendelighed, de kan også være med til at beskytte beplantningen imod slitage og kan føre tankerne hen på økologi f.eks ved valget af naturlegepladser. Der er noget sterilt og for pænt over Café Boulevard de la Plage. Der mangler lidt vildhed og uforudseelighed, tænkning udenfor Google 20/30-something trends. Strandboulevarden kunne blive en grøn bane, der hjælper med at hele bynaturens fragmentation og forbinder vores bymiljø med landet. Et sådant projekt kunne give noget hele året igennem for beboerne, voksne og børn, i stedet for den kortvarige, sporadiske soltilbedelses samlede 10 dage. At nyde det gode vejr er en velsignelse, men den nye levende vejprofil skal kunne engagere os fra januar til december. Vores klima er ved at ændre sig, bliver mere regn- og stormfuldt. Derfor, uanset hvilket projekt man vælger, er skybrudssikring nødvendig. En anden slags storm vil snart ramme Strandboulevarden. Vi hilser den velkommen og ser frem til en grønnere, kønnere og venligere vej. Om det skal være A eller B, hmmm, vi hælder en lille smule til B med modificationer, der tager hensyn til ovenstående tekst. P.S. Selv om det ikke drejer sig om et vandløb, kan Cheonggyecheon projektet i Sydkoreas hovedstad Seoul måske virke inspirerende på jer. Se her: http://archive.csbe.org/urban_crossroads/urban_crossroads95/bringing_nature_into_city.htm eller googl Cheonggyecheon.