Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Bus-undersøgelse vedr. omlægning af bus 66 og 12 i udadgående retning i Rantzausgade
Oprettet:
20. december 2016
Svarnummer:
64
Indsendt af
Frederik Kjær
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
Jeg tilslutter mig ruteforslag 4. Tung trafik, herunder busser, bør så vidt muligt holdes ude af boligområder med tæt bebyggelse - i dette tilfælde både Brohusgade og Hans Egedes Gade. Det er en oplagt mulighed at allokere ruten til Ågade. Det er få steder i København, at vi har mulighed for at flytte den tunge trafik til større veje, og dermed mindske støjgener for beboere og risiko for påkørsel af bløde trafikanter.
Som beboer på Brohusgade, der dagligt færdes på hjørnet af Brohusgade og Rantzausgade, er jeg vidne til et trafikalt knudepunkt, hvor cyklister og biler holder i kø for at få adgang til begge gader. Bustrafik vil medføre endnu større kødannelse, specielt i døgnets travle timer (morgen og eftermiddag). De samme tidspunkter på dagen færdes mange børn og unge i kvarteret - de udsættes for endnu højere risiko end Rantzausgade og de omkringliggende gader allerede medfører. Traffikken er i forvejen hektisk i dette område, i henhold til manglende signalement og fartoverholdelse fra trafikanter.
Brohusgade huser, foruden mange hustande med børnefamilier, en daginstitution og en døveforening. Gaden er smal - jeg kan ikke se, hvor den måles til at være bredere end Rantzausgade. Bustrafik vil medføre at gaden bliver endnu mindre fremkommelig end den i forvejen er. I dag holder biler i kø for at passere hinanden.