Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 23. maj 2013
Svarnummer:
69

Indsendt af

Eva Fuhlendorf

Postnr.

2900

By

Hellerup

Høringssvar

Jeg er blevet bekendtgjort med forslaget om 2 timers parkeringszone på Rebeccavej, Esthersvej, Judithsvej og Ruthsvej her til aften d.23/5 via et hjemmelavet opslag på et træ på Rebeccavej. Jeg synes det er urimeligt at der ikke fra kommunal side er blevet givet personlig information til beboerne, så alle kunne få mulighed for at tage stilling til dette. Forslaget, som går på at man kun kan få licens til egen vej, synes jeg er uigennemtænkt. Judithsvej er for eksempel alt for kort til at alle vejens beboere vil kunne sikres en plads. Desuden vil det, som nævnt i mange andre høringssvar, være umuligt for beboerne på Tuborgvej at finde parkeringsplads i en rimelig afstand til deres bolig på hverdage. Min oplevelse er at de største parkerings problemer opstår ved Hellrup station, og forslår derfor at restriktionen, hvis indført, nøjes med at gælde dér. Restriktionen på to timer skal ifølge forslaget gælde i tidsrummet 8-19 på hverdage, men jeg må henlede opmærksomheden på at der paradoksalt nok er færrest ledige parkeringspladser i området før kl. 8 og efter kl.19 på hverdage! Derfor vil jeg vove den påstand at der generelt er behov for flere parkeingspladser, uanset en evt. begrænsning. Jeg vil derfor hermed opfordre til at der etableres flere skråparkeringspladser i området. Samtidigt vil jeg anbefale at rundkørslen Esthersvej/Judithsvej sikres så en evt brandbil ville kunne komme til (hvilket på intet tidspunkt af døgnet virker muligt pt. - selv på trods af de for nyligt indførte gule kantstenstrekanter). Eva Fuhlendorf Judithsvej 4