Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Ny Østerbro Skole - lokalplan 495

Oprettet: 2. maj 2013
Svarnummer:
34

Indsendt af

Ejerforeningen Nordre Frihavnsgade 88

Virksomhed / organisation

E/F Nordre Frihavnsgade 88

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

I tilknytning til SvarID: 4981 foreslås følgende vedr. Kræftens Bekæmpelses nye administrationsbygning: Det er i udgangspunktet ejerforeningens opfattelse, at administrationsbygningen ikke bør være højere end den nuværende bygning, at bygningen opføres i skel mod Strandboulevarden og at bygningens dybde ikke overstiger naboejendommens dybde. Alternativt forslag til ekstra kvadratmeter: De ekstra kvadratmeter KB har behov for vil kunne vindes i en udvidet kælderetage, kombineret med en udvidelse af bygningsdybden mod vest ved den sydlige ende – samt evt. en moderat gradvis optrapning af bygningshøjden i den sydligste ende. Herved vil bygningen også få den grad af variation, som vil passe godt til lokalplan områdets sammensatte karakter. Vi støtter endvidere varmt de mange andre høringssvar der udviser betænkeligheder ved KB's nye administrationsbygning samt de mange enslydende indsigelser imod den nye skoles størrelse og imod nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger (Bygning A, Den italienske villa samt Lomholdts villa). Med venlig hilsen Pva. Ejerforeningen Ndr. Frihavnsgade 88 Christian Leander Thomas Bo Jensen Bestyrelsesformand Næstformand