Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 1. februar 2015
Svarnummer:
182

Indsendt af

Dea Kyhn-Rasmussen og Kim Orneborg

Postnr.

1650

By

København V

Høringssvar

Vi er forældre til to drenge som går i Saxogårdens integrerede institution, som har vuggestue, børnehave og fritidshjem under samme tag. Den yngste går i vuggestue og den ældste skal i skole til sommer. Valget af Saxogården til vores børn faldt blandt andet på muligheden for at blive i den samme institution fra 0-10 år. Et valg som skulle skabe trygge rammer, nærhed, blive hørt og set af pædagogerne og give dem en tryg hverdag med voksne og børn de har kendt i flere år. Det skulle være med til at give dem den gode overgang fra vuggestue til børnehave til fritidshjem som jo også hjælper dem i overgangen til skolen. Saxogårdens fritidshjem er et lille sted hvor alle kender alle. Der er aktiviteter ud af huset. De store børnehave børn kommer i fritidshjemmet to dage om ugen i hele det sidste år og denne overlapning er guld værd, da det ruster dem til livet på fritidshjem og skole. Denne fantastiske mulighed mister man med den nye ordning. Nu ser det ud til at I kære politiker har udtænkt en plan om at ensrette fremtidens fritidstilbud. At sende 400-500 børn ind i en fritidordning, hvor alt det vi valgte for vores drenge nu forsvinder. For hvordan vil I skabe ro, fordybelse, tryghed, nærhed og overblik i et miljø med så mange børn og forskellige voksne. Ikke nok med at vores børn sidder en stor del af dagen i skolen med mange børn i hver klasse, så skal de tilmed også blive der når de har fri. De har ingen mulighed for at slippe væk efter en dag med mange input, meget støj, mange mennesker der hele tiden er omkring dem. Det er vel ikke mærkeligt hvis det giver stressede børn som vil have svært ved at modtage undervisning og lære noget. Men et afbræk i dagen ved at komme hen til mindre fritidshjem, kan skabe ro og overskud i en travl dag. Vi vil alle sammen det bedste for vores børn og vi ved godt at økonomi også spiller ind og der skal spares. Men hvorfor skal det gå så stærkt? hvorfor ikke få styr på tingene først så vores børn får en ordentlig start og ikke bare en hurtig løsning hvor I ikke kan give et præcist svar på hvad en kæmpe sfo vil indebære, hvad kan i tilbyde os? Hvis man læser høringssvarene og snakker med andre forældre og pædagoger er der en mange spørgsmål. En masse spørgsmål som vi gerne vil have besvaret før der skal træffes en beslutning for vores børns fremtid? Et billed der popper op i mit hoved er en overfyldt kyllingehal og ulykkelige børn. Trist fremtid. Dea Kyhn-Rasmussen og Kim Orneborg