Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Bus-undersøgelse vedr. omlægning af bus 66 og 12 i udadgående retning i Rantzausgade
Oprettet:
11. januar 2017
Svarnummer:
147
Indsendt af
Dan Kvistbo
Postnr.
2200
By
København
Høringssvar
Der er naturligvis slet ingen grund til at rute 12 og 66 i det hele taget skal køre i Rantzausgade, når øvrig tung trafik i forvejen afvikles ad Åboulevarden. De eneste løsninger der giver mening, er rute 3 og 4, der leder trafikken udenom det farlige "kryds" hvor bus-ruten krydser den grønne sti, så man undgår de farlige situationer med cykler og busser (og biler der ikke forstår at det er en bus-sluse kun til busser) både morgen, middag og aften. Lad endelig busserne blive ude på Åboulevarden så langt som muligt - det gør ingen forskel for brugerne, som blot skal gå få meter længere for at nå frem til et stoppested, men det gør en forskel kæmpe for beboerne. Som beboer på Borups alle, mærker jeg (bogstaveligt talt) bygningen vibrere hver gang busserne kører forbi. Endnu en god grund til at foreslå, at man vælger rute 4. Hermed gjort.