Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende København som Julemarkedsby

Oprettet: 10. juni 2014
Svarnummer:
6

Indsendt af

Connie Enghoff & Morten Olesen

Virksomhed / organisation

Combix ApS

Postnr.

2760

By

Måløv

Høringssvar

Vi skal nu for tredie år i træk have en bod på julemarkedet på Højbro Plads. Vi glæder os meget til at vise og sælge vores kunsthåndværk, der både er traditionel julepynt med et moderne design og H. C. Andersen Uroer, som turisterne er rigtig glade for. Vi designer, monterer og står selv for salget. 100% dansk kunsthåndværk. Vi har haft utrolig mange tilfredse kunder, både danskere og turister der vender tilbage til os år efter år. De er rigtig glade for at der er et så hyggeligt julemarked i københavn. De kommenterer på de smukt pyntede boder og at der er gjort så meget for at skabe den rigtige danske julestemning. Vi har aldrig oplevet nogen mislyde fra de besøgende på julemarkedet, og kan ikke genkende billedet af, at julemarkedet skulle være lukket. At julemarkedet er hegnet ind finder vi tværtimod meget naturligt, af hensyn til beliggenheden midt i Københavns urolige natteliv og risikoen for tyveri udenfor åbningstid. De øvrige detailhandlende lader jo heller ikke butiksdøren stå ulåst efter åbningstid, så alle kan gå ud og ind mellem hylderne. Vi bruger selv de omkringliggende restauranter og henviser også vores kunder dertil. Samtidig giver det større antal besøgende og opmærksomheden til julemarkedet vel også større opmærksomhed til de omkringliggende restauranter. Hvis omsætningen i restauranterne ikke er som forventet, kunne det måske skyldes, at de forskellige importerede madkulturer ikke nødvendigvis er danskernes og turisternes foretrukne i den traditionsrige juletid.