Høringssvar vedrørende Bygge- og anlægsforskrift

Oprettet: 9. september 2016
Svarnummer:
16

Indsendt af

Christianshavns Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Christianshavns Lokaludvalg

Postnr.

1466

By

København K

Høringssvar

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt "Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune" i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 13. september 2016. Christianshavns Lokaludvalg har følgende opklarende spørgsmål til forskriften, som vi beder om svar på: Generelt Hvordan vil kommunen i praksis håndhæve reglerne i forskriften? Om støj og vibrationer §3, stk. 2 kan med fordel suppleres med, efter bilag A, Men er omfattet af skærpede driftsvilkår jf. § 8. §§ 4 og 5 - hvordan sikres kommunens kontrol af støj og vibrationer og hvad menes med ”bestemte bygge- og anlægsarbejder”? Kan det uddybes? Hvordan sikrer kommunen, at kontrollen ikke bliver overladt til beboere i byen og dermed et klagesystem? Om dispensation og naboinformation §11 - Lokaludvalget er klar over, at der er undtagelser, eller bygge- og anlægsarbejder, som er nødvendige, men som vanskeligt, jf. bygherre eller entreprenør, kan holdes indenfor de fremlagte paragraffer, og derfor ansøges der om dispensation. Men hvordan sikrer kommunen, at så mange midlertidige bygge- og anlægsarbejder tilnærmes at holde sig inden for forskriftens krav til driftstider, støj, støv og vibrationer, frem for dispensationer? Igen set i forhold til at undgå gener i perioder, som påvirker mange mennesker i aftentimer og weekender. Der er mange støjende aktiviteter på Christianshavn. Og rammer og regler for tilladelser og dispensationer håndteres af mange myndigheder i kommunen. Hvordan sikrer kommunen, at summen af alle de støjende, støvende og vibrerende aktiviteter ikke belaster bestemte boligområder unødigt? Altså, hvordan sikrer kommunen en koordinering mellem alle tilladelser og aktiviteter, som skal overholde støjkrav mv.? Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand