Høringssvar vedrørende Indskrænkning af nattilladelser på bevillingsområdet
Oprettet:
6. april 2016
Svarnummer:
112
Indsendt af
Christian Brinck
Virksomhed / organisation
Andelsforeningen Ravnsborggade 20 A + B
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
På vegne af andelsforeningen Ravnsborggade 20 A + B bakker bestyrelsen fuld op om praksisændringen, som lyder:
Stop for nye nattilladelser nætter efter søndage til torsdage i gaderne Blågårdsgade, Fælledvej, Ravnsborggade samt dele af Nørrebrogade (nr. 1-27 og 2-26).
Stop for nye nattilladelser efter kl. 02.00 nætter efter fredage og lørdage i gaderne Blågårdsgade, Fælledvej, Ravnsborggade samt dele af Nørrebrogade (nr. 1-27 og 2-26).
Vi er en forening beboet af både familier og enkeltpersoner, som i hverdagen skal passe skolegang, arbejde mv, og som ikke ønsker vores nærmiljø samt hverdags- og fritidsliv forringet af yderligere gener fra de voldsomt mange beværtninger og restauranter, som er er kommet til i området inden for de seneste år. Et af områdets kvaliteter og kendetegn er netop de forholdsvis rolige omgivelser og en blandet beboer-skare, hvilket uden tvivl ikke vil kunne bestå med yderligere nattilladelser, som forringer nattesøvn, tryghed, renholdelse, fremkommelighed mv.