Høringssvar vedrørende Holmen II - lokalplan nr. 331 med tillæg 1, 2 og 3
Oprettet:
10. december 2012
Svarnummer:
73
Indsendt af
Carsten N. Nygaard
Postnr.
1435
By
København
Høringssvar
"Prinsessegade er blandt Københavns mest uheldsbelastede gader og har i dag en række trafikale problemer, bl.a. utryghed for de mange bløde trafikanter, herunder børn og unge, der færdes til og fra skole og institutioner i området."
"Trafiksaneringen skal imødegå de trafikale problemer og skabe mere tryghed for de bløde trafikanter i gaden."
(citaterne er fra den politiske behandling af spørgsmålet)
En åbning af busslusen til Holmen, med eller uden trafiksanering, vil efter al sandsynlighed medføre langt mere trafik og langt flere trafikulykker i Prinsessegade og på Holmen - ulykker mellem biler, lastbiler, busser og skolebørn, cyklister og fodgængere.
Er det en beslutning som passer til visionen om København - cyklernes by?
Den eneste sikre måde at få færre ulykker i Prinsessegade, er ved at gennemføre den foreslåede trafiksanering OG bevare busslusen.