Oprettet: 16. september 2016
Svarnummer:
64

Indsendt af

Carsten Møller

Virksomhed / organisation

Grundejerforeningen for Midtermolen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høring: Forskrift for udendørs musikarrangementer Bestyrelsen i Grundejerforeningen Midtermolen er enig med kommunens målsætning om at der børe være regulerende regler for/til begrænsning af de ofte betydelige støjgener hidrørende fra bl.a. udendørs musikarrangementer. Grundejerforeningens opgave er at varetage og værne om fællesinteresser for ejendommene matr. nr. 933, 934, 935, 936, og 949, alle Østervold Kvarter, København – alle beliggende nord for Indiavej og på selve Midtermolen. Dette høringssvar har sin baggrund i erfaringer fra arrangementer afholdt på Refshaleøen samt den generelle trafik og adfærd på Langelinie. Der har været store gener ved nogle af de afholdte begiven-heder på Refshaleøen uden at vi præcis ved, hvad der har været anledningen. Vi ønsker at der fastlægges miljøvilkår for Refshale Ø ( bilag 1 : uden miljøvilkår ) som for Refshale V. Højeste støjniveau begrænses yderligere ligesom længste varighed begrænses yderligere. Langelinie bør medtages i ”bilag 1 ” med fastlagte miljøvilkår således, at der kan handles på de ovenfor mange nævnte fænomener. Der ønskes fokus på samtidighed i tilladte arrangementer, da dette kan accelerere støj yderligere. Endvidere gøres der opmærksom på, at lyden forplantes uhindret over vandet, hvorfor tidrummet, hvor der tillades en bestemt lydstyrke gradueres, således at lydniveauet reduceres i tidsrummet efter f.eks. kl. 02.00 ! Af aktuelle støjkilder kan nævnes mange turistbusser og krydstogtskibe med tilhørende bustrafik sammen med et nyt fænomen, ”partybusser”. Yderligere skal nævnes motorcyklister, der typisk har Langelinie som udflugtsmål. Grundejerforeningen anerkender områdets attraktive værdier som udflugtsmål. Da der er beboere i området, der skal leve deres liv her, ønskes der taget skridt til, at man kan fungere i fælles forståelse for de grundlæggende behov – at man tager hensyn til hinanden. Et forsvarligt støjniveau må være et udgangspunkt for de besluttende myndigheder. Med venlig hilsen Grundejerforeningen for Midtermolen Carsten Møller Formand for bestyrelsen