Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende ”Lev stærkt hele livet”
Oprettet:
17. februar 2015
Svarnummer:
13
Indsendt af
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Høringssvaret er under forudsætning af Lokaludvalgets godkendelse den 26. februar:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg kan overordnet tilslutte sig forslag til kommunens ældrepolitik 2015-2018, herunder de formulerede mål for de ni reformspor. Dog finder vi, at der burde have været opstillet flere konkrete mål/handlinger.
Det er Lokaludvalgets opfattelse, at kommunens aktiviteter på alle områder skal være præget af kvalitet og service i relation til borgerne. Også overfor ældre er det vigtigt at pege på at skabe rammer, der giver borgerne tryghed og muligheder.
De ældre skal have mulighed for at leve et selvstændigt liv og i så stor udstrækning som muligt kunne fortsætte med at yde bidrag til samfundet, både for de ældres egen skyld og for samfundets skyld.
Lokaludvalget foreslår konkret, at der i kommunens ældrepolitik indgår initiativer omkring etablering af seniorboliger, evt. i form af seniorboligfællesskaber for borgere over fx 55 år, der ønsker fællesskab med andre samt en mere praktisk/overkommelig boligform.
Erik Fisker
Formand