Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Rentemestervej 17 (3. høring)

Oprettet: 10. januar 2017
Svarnummer:
5

Indsendt af

Brian Nielsen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Med fare for at komme til at gentage mig selv, vil jeg som ved tidligere høringer gøre opmærksom på at byggeprojektet i sin nuværende form IKKE opfylder lokalplanen. - hverken med eller uden den nye facade. Jeg har gentagende gange prøvet at gøre opmærksom på at projektet blandt andet ikke overholder graden af friarealer på 110% og må derfor atter gøre opmærksom på at det ikke kan være i orden at man fra kommunens side konstant giver dispensation til dette, blot fordi der er givet dispensation til andre projekter i området. Hvis man giver dispensation til alle falder ideen med en lokalplanen jo lidt til jorden og der er da så ikke nogen grund til at lave en lokalplan og fastsatte en bygningsgrad på 110%, hvis praksis istedet er 140 - 150%. Jeg mener kommunen bør se mere alvorligt på hvad man har angivet i lokalplanen og her kræve at der bliver oprettet flere friarealer eller at man som minimum IKKE i fremtiden indrager et stykke af det grønne område ud mod Thoravej. Som jeg lige ser den nye plan for facaden ned mod vores byggeri, er der ikke længere en større varerampe/vareindlevering med på tegningerne og det skyldes jo sikkert den nye type erhverv, der skal ligge i stueetagen, nu hvor lokalplanen jo klart forbyder et supermarked og der er kommet medhold i dette fra Natur- og Miljøklagenævnet. Men andre ord er der ikke længere behov for leverancer med større lastbiler og jeg finder det derfor mærkeligt og uforståeligt, at man fra kommunens side ikke betinger at der så heller IKKE må laves en vendeplads omme på det grønne areal, der støder ud til Thoravej. Dette areal skulle jo netop laves til vendeplads, for at kunne overholde tilkørsel ved oprettelse af et supermarked. I den forrige tilladelse og den I har givet nu er byggeriet ikke betinget af vendepladsen, og det er derfor meget vigtigt at for os der bor der, at den ikke kan blive presset ind senere. Direktøren bag projektet har ved retten på Frederiksberg udtalt at de vil bebeholde muligheden for en vendeplads af hensyn til fremtidige ændringer af lokalplanen og det er vi, der bor i området, ret oprørte over, da vi mener at man på denne måde gør det meget usikkert for os, om vi kommer til at skulle have lastbiler i vores haver i fremtiden. En vendeplads i fremtiden, vil alt andet lige også medføre mindre grønne områder og dermed mindre friarealer... alene på den baggrund og i forhold til lokalplanen, bør der laves et forbud mod at opføre den. Endelig bakker jeg desuden op om de beboer, som bor i mellem de 2 byggerier og som allerede har klaget. De vil blive urimeligt "overbegloet" med de nye facadeåbninger. Nu er det ikke kun fra terrasserne oven på projektet, men også fra stueplan, at man vil kunne kigge direkte ind i deres lejligheder - så jeg anbefaler kommunen IKKE at godkende de nye facade åbninger på langsiden. Hvis Københavns Kommune atter blot følger deres standardprocedure og igen afviser mine indsigelser, vil jeg være nød til at forelægge sagen for Natur- og Miljøklagenævnet med henblik på at ophæve Københavns Kommunes tilladelse. Med venlig hilsen Brian Nielsen Thoravej 6