Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 10. august 2016
Svarnummer:
120

Indsendt af

Brian Arly Jacobsen

Virksomhed / organisation

privat

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Sundevedsgade-karreen bør bevares i sine nuværende/oprindelige bygninger. Der er ganske få bygninger tilbage i de københavnske broer, der viser, hvordan der oprindeligt blev bygget, boet, levet og arbejdet i småindustri i København. Bygningerne er derfor en del af en umistelig københavnsk kulturarv, som ikke skal rives ned for kortsigtet lokalplansvedtagelser. Tværtimod bør området restaureres og gøres tilgængeligt for den almindelige københavner, så det er muligt at se en vigtig del af de københavnske 'broers' oprindelige bygningsmasse. Herudover er det i sig selv værd at bevare den bolig Tove Ditlevsen voksede op i som en selvstændig del af den københavnske kulturarv. Den fortæller en lige så vigtig del af vores litterære historie, som næsten udelukkende har erindringssteder for mænd. Her er en oplagt mulighed for at restaurere og åbne boligen op som et erindringssted for kvindelig københavnsk 1900-talslitteratur - noget der mangler i København.