Høringssvar vedrørende Rosenvængets Allé 20

Oprettet: 20. marts 2016
Svarnummer:
3

Indsendt af

Birte Langgaard

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Vedr. Rosenvængets Allé 20 Ombygningen af Rosenvængets Allé 20 vil selvsagt betyde en stor ændring af vores udsigt og liv i vores baggård. Men ét element vil betyde en voldsom forringelse af vores boliger og gård, og det er den planlagte ombygning af det vestlige sidehus. Man vil ikke bare forhøje den eksisterende tagetage, men bygge en ekstra etage ovenpå denne. Det vil betyde en forhøjelse af brandmuren ind mod os på 2,72 m, hvilket vil tage en meget stor del af det lys, vi får nu. Lyset fra nord udgør en stor del af vores lys, og forhøjelsen vil desuden tage en stor del af vores udsigt til himmel og give en helt anden oplevelse af vores nordside. Hvis man fastholder byggeriet af denne 24. lejlighed, må vi insistere på, at den gøres mindre, så den ikke går helt hen til vores brandmur. Der står i beskrivelsen, at værnet på den planlagte tagterrasse trækkes tilbage fra kant, og det er både sædvane og helt afgørende for, at vi ikke skal leve vores gårdliv under en flok mennesker, der kan stå og kigge lige ned over os, når vi er i gården. Men denne tilbagetrækning fremgår ikke af tegningen. Jeg må på det alvorligste gøre indsigelse mod disse voldsomme forringelser for os. Venlig hilsen Birte Langgaard De vedlagte fotos viser den nuværende udsigt mod brandmuren fra hver etage i vores ejendom