Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Tung trafik strategi

Oprettet: 26. august 2009
Svarnummer:
23

Indsendt af

Anouska Sinding

Postnr.

1357

By

København K

Høringssvar

Vedr. høring om tung trafik langs Søerne Som beboer på Øster Søgade vil jeg her i 11. time tilslutte mig de øvrige beboeres vrede protester langs den truede strækning langs søerne ved Øster Søgade og Nørre Søgade. Det er et gennemgribende rystende forslag. Hvordan kan I overhovedet overveje at sende mere trafik ind her, eller gøre det mere attraktivt for lastbiler at bruge denne rute. I forvejen er vi beboere langs søerne blevet taget som gidsler efter at Nørrebrogade nu er blevet permanent ghettofiseret. En lukning, der har skabt trafikkaos alle andre steder rundt om 2200. Vi andre lider nu under konstant trafikkø, forurening, støj fra demonstrationer og tilladelser til 'fede teknofester' på Dr. Louisesbro, cykler der gladeligt kører på fortorvet, meget mere trafik fra universitet, ambulancer der hviner zigzakkende igennem fra Åboulevarden mod Riget, nye "spændende" forsøg med cykelsti ind over fortorvet foran Søtorvets Unoform butik, fuldstændigt sindssygt og til fare for både cykler og forgængere. Bilister der kommer udefra aner ikke deres levende råd. Man må ikke venstresvinge ind på Dr. Louises bro, men gerne komme fra Frederiksborggade, det skaber utrygge bilister og farlige situationer. Ulogikken hersker. I politikere burde sætte jer en eneste eftermiddag ned og betragte kaos fra 1. parket. Hvordan folk springer for livet på fortovene, fordi cyklerne oplever at de har fortrinsret og 'medvind på cykelstierne'. I har skabt et rædselsfuldt klondike for os alle sammen. Både fodgængere, løbere, cykler og bilister. Næh, hvad har Nørre- og Østersøgade gjort siden vi ikke får samme status og opmærksomhed som Nørrebrogade? Luk dog biltrafikken helt langs søerne og gør det til rekreativ cykelsti, løbesti og vandresti. Så kan vi i første omgang eksportere tung trafik-problemet videre til Øster- og Nørrefarimagsgade. Ganske som I i Københavns Kommune har for vane at sende aben videre.