Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Strandgade Nord - lokalplan 477
Oprettet:
17. april 2012
Svarnummer:
7
Indsendt af
Annette Christiansen
Virksomhed / organisation
Danmarks Naturfredningsforening. København
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
I Danmarks Naturfredningsforenings afdeling København har vi læst lokalplanforslaget for Strandgade Nord.
Vi værdsætter visionerne for projektet på Krøyers Plads specielt at byggeriet skal være af høj kvalitet med bæredygtige løsninger på bl.a klimaområdet og at der skal skabes adgang til van-det og mulighed for at udnytte vandet bl.a. til badning, kajområde mv.
DN København har koncentreret sit høringssvar til lokalplanforslaget Strandgade Nord om de 3 overordnede temaer som DN prioriterede i DN Københavns høringssvar til Kommuneplan 2011 nemlig implementering af de overordnede bindinger, den grønne by og adgangen til vandet.
Lokalplanforslaget fastlægger i §6 stk. 1 h en byggelinje mod Inderhavnen på ca. 20 m. Byg-gelinjen er fastlagt så den flugter med den eksisterende bebyggelse langs Inderhavnen. Sam-tidig fastlægger lokalplanforslaget i §8 stk.2 d et offentlig tilgængelig promenadeforløb i mini-mum 7,5 m bredde langs alle kajkanter. DN København værdsætter at der fastlægges en 20 m byggelinje langs Inderhavnen og at der sikres offentlig adgang langs alle kajkanter dog gerne i en bredde af 20 m langs havnen som foreslået i vores høringssvar til Kommuneplan 2011.
Lokalplanforslaget fastlægger i § 8 stk.3 e brygger langs Inderhavnen og bassinet ved Krøyers Plads. DN København har i vores svar til Kommuneplan 2011 givet udtryk for, at vi mener, at vandet skal friholdes for byggeri bortset fra byggeri til fritids- og havneformål. Såfremt mulig-heden for at bygge brygger fastholdes i lokalplanen foreslår vi at det sikres, at der er offentlig adgang til bryggerne, så de ikke privatiseres til friaral for det nye byggeri så der kan bygges så meget mere.
Lokalplanforslaget muliggør i § 6 stk. 2 at der kan opføres et nybyggeri på indtil 5.000 m2 på matr.nr. 658 efter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan. Vi syntes det er misvisende at tegning 3 – vej- og stiforhold for netop ejendommen matr.nr. 658 indeholder en signatur for en større plads/ torv med en ny sti- cykelforbindelse. På baggrund af den massive udnyttelse af hele lokalplanområdet og vigtigheden af at sikre nærrekreative arealer specielt langs vandet støtter DN København Christianhavns Lokaludvalg forslag om at matr. Nr. 658 skal udlægges til offentligt rekreative formål