Høringssvar vedrørende Rabarbervej 2 og 10-12

Høringssvar fra afdelingsbestyrelsen i boligafd. ”Grøndalsvænge”, Jordbærvej 2400 Kbh. Nv. Hermed indsender afdelingsbestyrelsen i boligafd. ”Grøndalsvænge”, Jordbærvej 2400 Kbh. Nv, tilhørende AKB København, høringssvar med indsigelser mod punkter i ansøgning om byggetilladelse på Rabarbervej 2 og 10-12. Sagsnr: 514267~001. AKB København ejer grunde og bebyggelse beliggende på Jordbærvej. Vi repræsenterer de 83 familier på Jordbærvej. Godkendes byggeansøgning, som er sendt i høring, og giver kommunen dispensationer, som anført, vil det have alvorlige negative konsekvenser for almenbolig+ husene på Jordbærvej, hvor der bor 83 familier med tilsammen mere end 150 børn. Nedenstående overskrifter refererer til høringsbrevets punkter. Nybygningens omfang, placering og ydre fremtræden – herunder højde og skygge Bygningshøjde Bygningshøjde og omfang går allerede til den absolut maksimale grænse ift. det tilladte i lokalplanen, og der bør derfor ikke dispenseres for, at bygningshøjde overskrider de max 12 meter, således at højden kommer op på 13 meter. Bygningshøjde er i vores optik voldsom ift. øvrige bebyggelse på Jordbærvej. Kommunen bør ikke give dispensation ift. bygningshøjde, fordi: - Et så voldsomt nybyggeri er i strid med lokalplanens intention om, at byggeri skal være i stil med omkringliggende byggeri, her henvises til vores ”byggeforeningshuse” i 2 og 3 plan, som er kendt som de succesfulde almenbolig+ på Jordbærvej. - Skyggegener: Det er i tegningsmateriale ikke blevet grundigt bevist, at der ikke vil komme skyggegener: Ansøger vil bygge en kæmpe husgavl, der vender ud mod brandvejen, visse steder højere end bostedet Grøndalsvænge. Det vil virke som en voldsom mur, der lukker sig mod de mindre bebyggelser på Jordbærvej. Hvorfor vender bygningen ryggen til området? Vi vil opleve skygge og mørke fra det nye byggeri. Byggeriet harmonerer ikke med vores rækkehuse, og der er ikke grundlag for at bygge højere end 12 meter. I forvejen er 12 meter højt sat, da området i forvejen er tæt bebygget. - En unik almen boligafdeling er i fare. En succesfuld boligafdeling, som overborgmester Frank Jensen og kommunen fremhæver i medier og fremviser overfor omverdenen, der har fået priser og international anerkendelse, vil forringes voldsomt, hvis I godkender ansøgningen og giver dispensationer. Godkendes byggeansøgning som er sendt i høring og giver kommunen dispensationer vil det forringe almenbolig+ husene og medføre en masseflugt fra vores boligafdeling, der er den mest succesfulde almenbolig+-afdeling i landet. Øvrige forhold vedr. bygningshøjde: Det nordvestlige hjørne af den ansøgte nye bebyggelse overholder ikke det skrå højdegrænseplan iht. lokalplanen. Afstanden fra den ansøgte bebyggelse til matrikel 950´s BBR bygning 12 (husnummer 39-59) er iht. tegning 9.100 ca. 7 m. til den nye bygningskrops hjørne (højde 10.29 m over niveauplan 7.65) og ca. 10 m. til taghuset hjørne (højde 12.04 m. over niveauplan). For at overholde højdegrænseplanet skal afstanden fra matrikel 950´s bygning 12 og den nye bebyggelses bygningskrop være min. 8,6 m. Skrå højdegrænseplan mod matrikel nr. 123a (bosted) overskrides og lever ikke op til Lokalplan § 5 stk. 4. Nybyggeri kommer dermed meget tæt på bostedet Grøndalsvænges aktivitetshus midt i gården. Der bør ikke gives dispensation for højdebestemmelser for det skrå højdegrænseplan, da byggeriet i omfang og højde i forvejen går til det absolut maksimalt tilladte samt direkte overskrider den maksimale bygningshøjde på 12 meter – ikke bare på elevatortårne og ovenlysvinduer, men også i det nordvestlige hjørne af den ansøgte nye bebyggelse mod Jordbærvej. Ubebyggede arealer. Fælles opholdsarealer (friarealer) Vejforhold Ved anlæggelse af den nuværende bebyggelse på matrikel 950 (lokalplanens område A1) er det godkendt, at gavl og tilslutning af adgangssti til bebyggelsens østligste blok (BBR bygning 14) er anlagt umiddelbart på vejudlægslinjen. Såfremt vendeplads iht. vejudlægget og det ansøgte anlægges på denne måde vil både den centrale adgangssti og begge ender af adgangsstien til den østligste blok på matrikel 950 ende direkte i et vejareal. Vendepladsen vil derfor ikke kunne anlægges på denne måde uden uhensigtsmæssige konsekvenser for trafiksikkerheden internt i bebyggelsen – herunder ikke mindst trafiksikkerheden for de 150 børn, der bor i bebyggelsen på matrikel 950 på Jordbærvej. Ændring af vejlinjer og etablering af vendepladsen på nuværende brandvej vil overskride skellinje Ansøger ønsker at skabe mere friareal på eget område og matrikel ved at udvide vejareal og vendeplads på vores matrikel. Dermed vil vendeplads befinde sig på vores matrikel til fare for børn og beboere i området. Der færdes 150 børn i området. De bor lige ud til den pågældende vejstrækning, hvor ansøger har i sinde at etablere vendeplads og vejudlæg uden fortov samt nedkørsel til ny parkeringskælder i konstruktion. Det er aldeles uholdbart for alle parter, hvis der etableres vej og vendeplads helt op af gavlen på eksisterende byggeri uden samtidig etablering af fortov som beskyttelse fodgængere. Det er som bekendt i strid med lokalplanens §4 Stk. 5. »Vej-, plads- og stiarealer skal udformes, så de tilgodeser alles færdsel på arealerne.« Som minimum bør det foreslåede fortov langs Vandværkets sydlige facade forlænges mod vest svarende til hele vejudlæggets øst-vestgående udstrækning. Vendeplads for renovationskøretøjer må tilvejebringes ved at det nuværende vejudlæg udvides på matrikel 123b´s areal, for eksempel ved at den foreslåede bebyggelse rykkes mod syd, uanset at dette måtte betyde at bebyggelsens omfang må reduceres. (Se også punktet ”bygningshøjder”). Sikkerhedsmæssig uacceptabel løsning Vi undrer os - på baggrund af ovenstående - over, at der på side 5 i Høringsbrevet af 14. februar 2017 står flg.: "Center for Bygninger anser den ansøgte ændring som en trafikafviklings- og sikkerhedsmæssig acceptabel løsning. Vejmyndigheden vil i øvrigt udsende en separat høring om vejforhold.” Den ansøgte ændring af vejforhold er i strid med lokalplanens §4 Stk. 5. »Vej-, plads- og stiarealer skal udformes, så de tilgodeser alles færdsel på arealerne.« Vi stiller os derfor uforstående overfor, hvordan Centrer for Bygninger i høringsbrevet kan fastslå, at en vendeplads klods af eksisterende byggeri – uden etablering af fortov – kan være en ”sikkerhedsmæssig acceptabel løsning”. Cykelparkering Det fremgår af ansøgningens friarealtegning 9.200, at arealer udlagt til cykelparkering medregnes som friareal. Dette er ikke i overensstemmelse med lokalplanens §7 stk. 1 ”Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer) skal være af størrelsesordenen 50 procent af boligarealer… ” eller med bestemmelserne i BR15. Parkering Der er planlagt med for få parkeringspladser. Kun 33 i parkeringskælder er alt for lidt til 22 familieboliger og 134 ungdomsboliger. Studerende og unge har også biler, ligesom deres venner og familier og øvrige besøgende har bil. Tilmed er der i dag farlige og ulovlige parkeringsforhold på Rabarbervej, og alt for få parkeringspladser i området. Teknik- og Miljøudvalget bør på den baggrund ikke give dispensation fra lokalplanens § 7, stk. 6, om at parkeringsdækningen skal være i størrelsesordenen 1 p-plads pr. 100 m² etageareal. Vandværksbygningens omfang, placering og ydre fremtræden – herunder højde og skygge Vandværket udvides voldsomt i strid med lokalplanen: Hvor er kultur- og miljøhensyn? Vandværket udbygges voldsomt uden hensyntagen til omgivelser, bevaringsværdighed og at lokalplanen kræver, at det skal anvendes til kulturelle formål. Ansøger vil forlænge den ene længe så den kommer helt frem til blok G. Det er en markant ændring, uanset om de holder sig i korrekt afstand til skel og bygning. Der er et punkt i lokalplanen som foreskriver, at byggeriet skal have indpas i det omkringliggende arkitektonisk. Det er ikke tilfældet i denne ansøgning. Desuden vil der opstå problemer med indkig og støj, uanset om de teknisk set gerne må lave fx 5-10 vinduer i bebyggelsen mod eksisterende beboelse på Jordbærvej 1 og frem. Den foreslåede ombygning til ungdomsboliger er – som anført i ansøgningen – i overensstemmelse med lokalplanens §3 stk. 1 ”Området fastlægges til boligformål” Ombygningen til ungdomsboliger er ikke i overensstemmelse med den intention der udtrykkes i lokalplanens §3 stk. 2 ”Den på tegningen viste bevaringsværdige bygning kan derudover indrettes til publikumsorienterede serviceerhverv,…samt andre udadvendte funktioner af social, kulturel og fritidspræget karakter.” og lokalplanens §5 stk. 1 ”Den maksimale bebyggelsesprocent må dog overskrides svarende til arealet ad den på lokalplantegningen viste bevaringsværdige bygning, såfremt denne anvendes til kulturelle formål, primært af publikumsorienteret art.” Den foreslåede ombygning af vandværksbygningen er meget voldsom. Særligt facadebearbejdningen og den ansøgte udvidelse af bygningen mod nordvest er ikke i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanens § 6 stk. 6 ”Den på lokalplantegningen viste bevaringsværdige bebyggelse må ikke ændres uden Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse, med mindre ændringerne udføres svarende til og i overensstemmelse med bygningens oprindelige udformning, materialer mv.” Vi opfordrer til, at den ansøgte ombygning til ungdomsboliger afvises, og at Københavns Kommune søger at skaffe det nødvendige finansielle grundlag for bygningens anvendelse til kulturelle formål. Beboerne på Jordbærvej og Vanløse Lokaludvalg har igennem flere år arbejdet målrettet med at etablere kulturelle aktiviteter i området, herunder i relation til vandværket mv. Støtte fra Vanløse Lokaludvalg til nyt kulturhus Vanløse Lokaludvalg har i flere år arbejdet sammen med lokale indsjæle om at få nyt liv i den gamle vandværksbygning, og det er indarbejdet i de sidste bydelsplaner. Området omkring bygningen befinder sig i skæringszonen mellem Nørrebro, Vanløse og Frederiksberg og der er en stor mangel på kultursteder, mødesteder og identitetskabende byggerier. Ambitionen bag arbejdet har været at opnå dette, og idégrundlaget er blevet bevilliget støtte fra både Vanløse Lokaludvalg, boligforeningen AKB København, samt ikke mindst Realdania som udtrykte ønske om at støtte området gennem midlertige kulturprojekter med 500.000, som de desværre måtte afstå fra at udmønte pga. kommunens ejerskab af byggegrund og bygning på daværende tidspunkt. D en arkitektonisk spændende bygning fra 1902, designet af Stadsarkitekt Ludwig Fenger som også designede Københavns Hovedbrandstation, står nu til at blive ungdomsboliger, i stedet for f.eks. et centrum for undervisning i traditionelt håndværk som var tæt ved at blive en realitet tidligere. Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen for boligafdelingen ”Grøndalsvænge”, AKB København.