Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Kalvebod Brygge Vest II - lokalplan 551 med kommuneplantillæg, VVM og miljørapport
Oprettet:
21. juni 2016
Svarnummer:
23
Indsendt af
AB Ingerslevsgade 118-122
Virksomhed / organisation
AB Ingerslevsgade 118-122
Postnr.
1705
By
København V
Høringssvar
Til Københavns Kommune
Vedr.: Indsigelse Kalvebod Brygge Vest 2.
Man skal altid starte med det positive og som beboere på Vesterbro påskønner vi Kommunens vedholdende og langsigtede indsats for at udvikle byen mere grønt og med mindre trafik. Vi er opmærksomme på at Kommunen har fokus på netop støj i ”Støjhandlingsplan 2013”.
Det er derfor bekymrende at der ved info møde vedr. udvidelse af fisketorvet 31. maj kommer frem at man fra Kommunen ikke har ind tænkt Ingerslevsgade på nogen måde i ”trafikplanlægningen” i forhold til de kommende byggerier og udvidelser (Ikea, Fisketorvet, 500 ungdomsboliger mv)
1. Ingerslevsgade er blevet den hurtige genvej gennem byen - ”chaufførvejen”!
Vi oplever en udvikling lokalt på Ingerslevsgade som gennem en årrække er gået mod mere vejstøj fra særligt den tunge trafik. Særligt lukningen af Sønder Boulevard har betydet en øget trafikmængde på Ingerslevsgade, og mange erhvervschauffører har fundet ud af at Ingerslevsgade er den hurtigste vej ind i byen fra både RING2 og E20. Det er en langt hurtigere vej frem for at tage Sydhavnsgade og Vasbygade som ironisk nok er bedre dimensioneret til tung trafik.
Fra et førerhus i en lastbil er Ingerslevsgade et lang ubrudt vejstykke uden trafiklys efter man har lavet et højresving fra Enghavevej, og man kan fortsætte direkte til krydset ved DGI og hovedbanegården. Derfra er der kun kort til H.C. Andersens Boulevard. Ingerslevsgade et er blevet den hurtige vej gennem byen særligt for en tunge trafik som kører i morgentimerne og formiddag og eftermiddag.
I myldretiden kan det der let dannes køer på Ingerslevsgade – det gjorde der ikke for 10 år siden. For den almene trafik tager det pt 20 min at nå fra Krydset ved Skelbækgade, ned til Enghavevej i myldretiden, det giver så bekymring til mængden af trafik der vil komme i forbindelse med de ovenstående udvidelser
2. Cyklisterne stemmer med pedalerne - de vælger Ingerslevsgade!
Vi kan tydeligt se at cykliststrømmen ad Ingerslevsgade er vokset kraftigt særligt efter cykelslagen er åbnet. De ser de samme fordele som lastbilerne for den letteste vej gennem byen. De vælger netop ikke Sønder Boulevard, hvor der er meget krydsende færdsel.
3. Støj, vibrationer og hastighed – næsten 900 lejligheder er berørt!
Der er udelukkende opgange med beboelse på hovedstrækningen af Ingerslevsgade fra Enghavevej til Dybbølsbro. I alt 47 opgange der vender direkte mod Ingerslevsgade, og herudover er der 10 sidegader hvoraf hjørnelejlighederne vender direkte mod Ingerslevsgade og næste opgang også er meget eksponeret. Dermed er der tale om minimum 470 + 530 lejligheder som vil få et løft ved støjreducerende foranstaltninger.
Hvilke tiltag efterlyser vi:
Hastighedsreduktion har stor betydning – hvis man sænker farten blot 10 km/time reduceres støjen med 3 db hvilket svarer til en halvering af den oplevede støj.
Forbyd store lastbiler at køre ad Ingerslevsgade – lad dem køre ad Vasbygade i stedet.
Støjdæmpende asfalt – belægningen i Ingerslevsgade er i forvejen i dårlig stand.
Nedlæggelse af kloakdæksler. De mange lastbiler bevirker at dækslerne bliver trykket langsom længere ned i vejen og giver kraftige smæld og rystelser når de kører hen over. En stor del af de eksisterende dæksler er sunket 3-4 cm i forhold til vejbelægningen.
Ingerslevsgade har rigtigt mange dæksler set i forhold til Artillerivej som er sammenlignelig gade.
Krydset Ingerslevsgade/Dybbølsbro er endog meget populært og er ved at sande til i øget trafikmængde. Hvilket igen bevirker at man kører ad Ingerslevsgade frem for Vasbygade idet man ikke kan komme fra Vasbygade til Vesterbro idet Dybbølsbro er underdimensioneret.
Perspektivering til DSB:
Samarbejde med DSB ? Der er intet nævnt om samarbejde med DSB og Bane Danmark i forbindelse med udvidelserne. Adgangen til stationen, er allerede nu vanskelig grundet mængden af brugere og trafik.
Mulighederne for at medbringe cykel, barnevogn mv. er afhængig af en meget lille elevator. Dybbølsbro station er blevet et større forbindelsespunkt for trafikkanter grundet ikke mindst grundet cykelbroen/slangens succes.
Begge perroner på Dybbølsbro station er store – og vi foreslår nogle lange ramper i stedet hvilket vil give langt lettere adgang uden kø til trapperne og luft mellem brugerne. En af de få stationer hvor dette er lavet er på Emdrup S tog station og der virker der forbilledligt.
Med venlig hilsner fra
AB Ingerslevsgade 118-122
På foreningens vegne
Formand Kirsten Skytte Jensen