Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 5. november 2024
Svarnummer:
87

Indsendt af

Menighedsrådet Brønshøj Kirke

Virksomhed / organisation

Menighedsrådet Brønshøj Kirke

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Sagsnummer

2024-0330872

Vi vil gerne starte med at meddele, at vi anerkender indsatsen for at sikre trafiksikkerheden på

Frederikssundsvej, og de overvejelser I har gjort omkring det. Dog er vi virkelig bekymrede for at vi blot flytter problemet et andet sted hen, og at adgangen til aktiviteter i Brønshøj Kirke forringes

 

Vi er i Brønshøj kirke nemlig stolte af at være en del af de kulturelle aktører i Brønshøj, og støtter op om at Brønshøj-Husum Lokaludvalg har en vision om at udvikle området omkring Brønshøj Torv og skabe bedre sammenhæng imellem de kommunale bygninger og videreudvikle på allerede eksisterende kulturakse. Brønshøj Kirke bidrager stort til det kulturelle miljø i Brønshøj med mange lokale kulturelle arrangementer i kirken, hvor der bl.a., kan nævnes familiehøjskole, foredrag, børne og pigekor, morgensang på biblioteket, samt FDF.

Vi finder det derfor stærkt bekymrede for det kulturelle udbud i Brønshøj, at Brønshøj Kirke

afskæres fra den lokale kulturakse hvis Brønshøj Kirkevej lukkes.

Desuden er det også dybt problematisk af praktiske årsager (når f.eks. rustvogne skal tilgå

kirken).

Og vi ser store udfordringer når der holdes børnearrangementer i kirken på 50-100 deltagere, at der vil opstå et trafikalt knudepunkt.

 

Vi er hermed som menighedsråd i Brønshøj Kirke bekymret for at vores kirke i Brønshøj

dermed bliver mindre synlig i lokalmiljøets kulturakse, og markant vanskeligere at nå til for vores borgere.

 

På menighedsrådets vegne

Venlig Hilsen og medlem af bestyrelsen Kristine B. Knudsen