Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 25. oktober 2024
Svarnummer:
22

Indsendt af

Camilla Møhl

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Først og fremmest er der et tydeligt, stort problem med sikkerheden ved Brønshøj Torv. Det skal løses, så alle kan færdes i sikkerhed på og omkring Brønshøj Torv. Det må være det egentlige problem. At forsøge at løse dette problem ved, blandt andet, at omlede trafikken til de nærliggende små, og ikke dertilindrettede veje, kan ikke anses som en farbar løsning. De små villaveje omkring Holcks Plads, og Holcks Plads selv, er slet ikke egnet til det trafikpres en lukning af Brønshøj Kirkevej vil medføre.

Vores børn færdes på de små veje - i leg, og i forbindelse med transport til og fra skole og fritidshjem. Flere (op til alt 1000 biler om dagen fra i dag under 300) biler på de små veje vil medføre stor risiko for uheld og utryghed. Det er svært at forstå dette ønske om omallokering af trafik; fra en lige, bredere Brønshøj Kirkevej til meget smallere, snørklede veje omkring Holck plads. Det kan kun resultere i en øget risiko for de "bløde" trafikanter.

Som jeg startede med: Problemet omkring Brønshøj Torv skal løses og trafikken skal i det hele taget ledes væk fra de små veje. At flytte problemet til endnu mindre og mere snørklede, ikke-egnede veje vil ikke på nogen måde løse problemet - blot gøre det værre, medføre flere uheld, og i bund og grund skabe stor utryghed i området. Det er ikke en løsning.

Jeg håber og tror på, at politikerne vil genoverveje og finde alternative løsninger til problemerne med trafikken omkring Brønshøj Torv og Frederikssundsvej, som ikke skal tage de små villaveje i brug.